Brev

Ved ikke om jeg er til piger eller drenger

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Jeg synes, du har skrevet sådan et fint brev. Det er fint, fordi du så klart og ærligt fortæller om dine tanker. Det lyder til, at du har tænkt meget over, hvad du er til. Og at du er god til at sætte ord på det, du føler.

Rigtig mange piger og drenge er usikre på, om de er til piger eller drenge eller begge dele. Og de bliver måske urolige, fordi de tror, at de skal vide det. Det er bare slet ikke alle, der ved det. Slet ikke når de kun er 12 år.

For mange giver det heller ikke mening at tænker i sådanne “kasser”. De vil ikke kalde sig selv lesbiske, bøsser eller heteroseksuelle. De vil bare være sig selv uden et “mærkat” og føler måske ikke, de passer ind i kasserne.

Måske vil det også være fint for dig ikke at skulle beslutte dig for, hvad du er. Vil det ikke være rart, hvis du giver dig tid til at mærke efter. For nogen kan det tage lang tid, inden de ved det. Og det er helt ok.

Jeg tror, det er rigtig godt, at du kan tale med din veninde om, hvordan du har det. På den måde har du en, der virkelig forstår dig.

Hvis du ikke har lyst, så synes jeg derfor heller ikke, at du behøver fortælle dine forældre noget endnu. Måske finder du ud af, at du er lesbisk. Måske finder du ud af, at du ikke er lesbisk. Måske, at du heller ikke vil puttes i en “kasse”. Før du ved besked, behøver du måske ikke sige noget?

Men hvis du har lyst til at være ærlig overfor dem, så kan det måske hjælpe dig at vide, at de fleste er nervøse, når de skal fortælle deres forældre om deres seksualitet. Inden kan det derfor være en hjælp at tænke over, hvordan man vil sige det. På BørneTelefonen har vi lavet en video og guide til, hvordan man siger noget svært. Måske kan du bruge den? Se mere her

Du skriver, at du længe har sagt til dig selv, at det var forkert at have det sådan, som du har. Jeg fornemmer, at du ikke siger sådan til dig selv længere. Og det synes jeg er rigtig godt. Det er nemlig på ingen måde forkert.

Så længe noget er dejligt, og man ikke skader hverken sig selv eller andre – så er det aldrig forkert.

Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt mere ro. Og viser dig, at det er ok, ikke at have styr på sine følelser. Men det er vigtige at lytte til dem og tage dem alvorligt. Og det lyder det til, at du er rigtig god til.

Så bliv ved med det – så skal du nok finde den vej, der er rigtig for dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket (måske for første gang)? Ved du ikke, hvordan du flirter eller score dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven og ved du ikke, hvordan du får det sagt uden at ødelægge venskabet? Er du i tvivl, om du er rigtig forelsket eller om dit crush er vild med dig? Og hvad betyder det, når din flirt sender hjerte emojis eller når han ikke svare på snap?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger og tænker over, hvorfor det gør så ondt? Hvor lang tid det varer og hvordan du kommer videre? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det, på en sød måde?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste hellere vil ses med andre end dig. Og hvordan taler man så, om sine følelser?

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer, læse andre børns breve, få råd om kærestesorger og forelskelse, eller ved at stemme og give din mening om fx aldersforskel mellem kærester.

Kærlighed Andre der hjælper

Privatsnak

Rådgivning og viden om krop, pubertet, følelser, sex og forelskelse (10-15 år)
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat