Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ved ikke hvad der er galt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

jeg er glad for at du skriver herind for jeg tænker at der er kommet en tristhed på besøg i dit liv, som er svær at sidde alene med. Du fortæller at din kæreste har slået op og at du har mistet dine venner.

Jeg tænker, at det er hårdt at miste både kæreste og venner, derfor at det er meget forståeligt, at du for tiden bliver overvældet af tristhed.

Som jeg læser dit brev, tænker jeg også der måske er andre ting på spil. Er det mon rigtig forstået? Du skriver, at der er sket så meget på det sidste, at du ikke føler dig tilpas og at du ved, der er noget galt. Jeg bliver så nysgerrig på, om du kunne tænke over nogle flere ord, der kunne beskrive hvordan du har det.

Måske kan det handle om, at du er på vej til at blive teenager og der derfor sker rigtig mange ting indeni og omkring dig? Ofte fortæller teenagere, at det er en svær tid, fordi man hverken føler sig som barn eller voksen. Desuden er teenageårene også en tid, hvor man kan opleve at omgivelserne stiller nye og andre krav. Endelig kan det skabe forvirring at kroppen ændrer sig og at man i takt med at blive ældre tænker mere over tingene på andre måder end før. Det kan især være over livet, man begynder at tænke mere.

Gad vide om det er denne forvirring, du mærker eller måske er der noget helt andet på spil i dit liv? Måske handler tristheden mere om tabet af din kæreste og venner. Hvis du har det sådan, så tænker jeg at du skal give dig selv lov til at være ked af det, og give dig lov til at sige til din lærer: Ja, jeg er trist.  Det er et stort tab og det er naturligt og vigtigt at sørge når man mister nogen i sit liv.

Måske kan det også være en tid til at tænke over, hvordan du får nogle af dine venner tilbage eller hvordan du kan skabe nye venskaber. Uanset hvad det er der fylder mest hos dig lige nu, kan det være rigtig godt at tale med én eller flere om det. Du kan jo begynde med at fortælle, at du ikke har det så godt for tiden, men at du er i tvivl om, hvad det handler om. Hvis der er en lærer som du har særlig tillid til, kan det måske være, at du har mod til at fortælle ham eller hende det. Det kan også være at det er rarere at tale med dine forældre eller et andet familiemedlem. Nogle gange kan det at sige, at man har det svært for tiden, være første skridt på vejen til at få det lidt bedre.

Hvis du tænker at det er vanskeligt at tale med nogen du kender, er du også altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111 eller skrive ind på SMS eller chatten.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Med venlig hilsen

Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat