Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

valentinsdag

Hej.

jeg er en pige på snart 15 år.

Jeg føler mig lidt ensom når jeg tænker på at jeg ikke har nogle kæreste at fejre valentinsdag med.

Hvad skal jeg gøre for at en fyr skal kunne lide mig?

Min veninder har kærester og når vi snakker om kærester så følger jeg mig lidt udenfor.

Mit spørgsmål som du skal svare på er hvad jeg skal lave i dag (valentinsdag) hvis jeg ikke tør at skrive til den dreng jeg er vild med og spørge om han ville være sammen?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 15

Det har ikke været muligt for mig at svare dig inden valentinsdag, men jeg håber at du fandt mod til at skrive til ham, du er vild med. Eller måske fandt du på noget andet rart at lave med en ven/veninde eller familien.

Jeg kan godt forstå, at du har tænkt på valentinsdag, særligt eftersom dine veninder har kærester. Når dine veninder snakker om deres kærester, betyder det ikke at du ikke kan byde ind med noget. Jeg tænker på, om du måske kunne fortælle dem om den dreng, du er vild med? Eller måske spørge dem til råds om, hvordan de fandt modet til at tage kontakt til deres kærester første gang.

Det kan være svært at sige, hvad man kan gøre for at en fyr skal kunne lide en. Måske tænker du på den dreng, du er vild med. Hvis han er én, du gerne vil være kærester med, er det aller vigtigste jo faktisk at du er dig selv. Noget af det dejligste ved at være kærester kan være, at man kan føle at den anden kan lide en som man er. At man kan være sig selv sammen. 

Måske handler det mest om at finde en måde at fortælle ham, at du godt kan lide ham. Lige at få taget mod til sig. Hvis det er svært at få sagt ansigt til ansigt, kan du måske tænke på at skrive en besked eller et brev til ham. Måske ved du lidt om, hvad han kan lide at lave. Så kunne du tage initiativ til, at I gjorde det sammen? Så en film, spillede et spil, lavede mad, mødtes sammen med nogen andre eller andet. Det kræver at man satser lidt. Man skal vove at få en ja og man kan få et nej. Hvis man ikke prøver at spørge, så ved man jo ikke om det kunne blive til en kæreste.

Kig lidt i vores andre gode råd og måske kan vores scoreguide give dig flere idéer?: https://bornetelefonen.dk/tema/forelskelse 

Hvis du en anden gang har noget, du gerne vil tale om, så sidder der også søde frivillige klar på SMS og telefon 116111 og på vores chat.

Jeg håber, du kan finde modet til at få talt med drengen, du godt kan lide. Hvem ved, måske kan du fejre Valentinsdag med ham eller en anden sød person næste år. 

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat