Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Utroskab.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver, for jeg kan godt se, du står overfor et svært valg lige nu.

Du beskriver et "stormfuldt" forhold til din eks-kæreste, som har betydet meget for dig, men som også har såret dig meget. Du har flere gange gjort det forbi med ham, fordi han flirtede med andre piger og søgte bekræftelse andre steder end hos dig. Du skriver, at du ikke forstod, hvorfor han havde behov for den bekræftelse, og det lyder som om, han overskred dine grænser på den måde.

Nu har han pludselig - efter et halvt år - skrevet undskyld til dig, og selv om du virker som om, du var meget sikker i din beslutning sidste gang, du slog op med ham, er du alligevel i tvivl, om du skal give ham en ny chance... Er det mon rigtigt forstået?

Jeg kan godt forstå, du er bange for at blive såret igen, som du skriver. Det er svært at sige, om han har forandret sig, men sådan som jeg forstår dit brev, så tror du ikke selv på, at han har forandret sig?  

Alligevel er du i tvivl, fordi du lige nu er opfyldt af alle de gode minder, som måske kommer til at overskygge de mindre gode oplevelser, du havde mens I var kærester (on-and-off)..? Jeg kan desværre ikke fortælle dig, om det vil være det rette at lukke ham ind i dit liv igen, selv om du efterspørger et konkret råd. Jeg tænker, at når jeg læser om alle de gange, han har såret dig, så synes jeg det var flot af dig, at du havde styrke til at sige fra - og mærke efter i dit hjerte, hvor meget du ville gå med til som kæreste, og hvornår din grænse var nået. Kunne du finde den styrke frem igen nu og mærke rigtig godt efter, hvad det er, der får dig til reagere som du gør - og spørge dig selv (endnu en gang), om du vil have en kæreste, som du er bange for vil såre dig endnu en gang..?

Hvis du trænger til at komme på andre tanker og blive afledt lidt, kunne det så tænkes, at når du savner ham allermest, at du kunne prøve at lave noget sammen med dine veninder eller noget alene, som du rigtigt godt kan lide, så dit savn af ham bliver afbrudt? Måske kunne det også hjælpe at skrive dine tanker ned i en lille bog, så de kommer ud af dit hoved. Nogle gange kan det også være en hjælp at løbe en tur, så man får puls. Tit oplever man, at se det hele på en anden måde, når man kommer hjem fra en løbetur.

Tit sidst vil jeg sige til dig, det du oplever lige nu er rigtig svært, og tit må tiden hjælpe til, selvom jeg godt ved, man kan føle sig sindssyg, når man bliver ramt af tvivl. Måske vil det hjælpe dig at tage beslutningen ved at sige den højt, skrive den ned, så du, når du kommer i tvivl, kan finde papiret frem..?

Du kan også altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive til UngeChatten, hvis du gerne vil vende lidt flere tanker med en rådgiver.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat