Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Uopnåelig kærlighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år

Mange tak for dit brev og for den grundige beskrivelse af det, der fylder hos dig. Du er utrolig god til at beskrive, hvad der foregår inden i dig. Du har oplevet det, de fleste mennesker kommer til at opleve. Nemlig at kærlighed er fantastisk men også kan gøre afsindigt ondt. 

Lige nu står du tilbage med en følelse af, du har været dum, fordi du følte, at du havde en chance hos hende. Men ved du egentlig med sikkerhed, at du ikke er/var en option for hende? For, har du nogensinde fortalt hende, hvad du føler?

Jeg tror faktisk, at det har været en flirt, det I havde på skrift hen over vinteren. At flirte er en måde at føle sig set, værdsat og tiltrækkende på. Men den kan også være "farlig", fordi den kan resultere i massiv skuffelse, hvis det viser sig, at der er forskel på, hvad man hver især lægger i flirten. 

Du kan dog aldrig vide, hvad S lagde i jeres kontakt, hvis du aldrig har spurgt hende. Derfor tænker jeg, at du nu har to valgmuligheder. Du kan enten være modig og ærlig overfor hende og fortælle, hvordan du har det. Eller du kan give dig selv tid og langsomt blive åben overfor en ny forelskelse.

Hvis du er modig, så følger du dit hjerte mere end din frygt. Hvad dit hjerte fortæller dig, ved du kun selv.

Hvis du mærker, at det er vigtigt for dig at tale med S om dine følelser, så kan du jo skrive eller ringe til hende og sige, at du har noget vigtigt at tale med hende om. Og så kunne du fortælle, at du godt ved, at hun har en kæreste, men at du har brug for at fortælle, at du altså er forelsket i hende. Du vil nemlig hade, hvis hun havde det på samme måde som dig – men ingen af jer turde være ærlige om det.

Jeg tror, enhver pige vil føle stor respekt for sådan en besked. For den viser stort mod og ærlighed. Så selvom du måske ikke vinder hendes kærlighed, så tror jeg bestemt, du vil vinde hendes respekt. 

Hvis du mærker, at du skal glemme S, så vil jeg råde dig til at gøre, som du tidligere har gjort. Det er nemlig en god strategi. For det er sådan, at når man er åben overfor nye mennesker og nye oplevelser, så vil man også automatisk komme videre. Du skal nok give dig lidt tid. Men du vil helt sikkert møde andre piger, du vil blive forelsket i. Også selvom du lige nu ikke rigtig kan forestille dig det. 

Jeg vil råde dig til at passe godt på dig selv. Det kan være hårdt at være ulykkelig forelsket. Lav noget sammen med nogle mennesker, du holder af og har det sjovt sammen med. Se sjove serier, så du kommer til at grine. Og tal så med nogen om, hvordan du har det. Det hjælper ofte at få tingene sagt højt, så de ikke ophober sig. 

Skriv også gerne dagbog. Skrive om dine tanker og følelser, så du får dem ud af kroppen. Du behøver så ikke at vise det til nogen. Det handler bare om at få sat ord på, og om at få det ud af hovedet. Måske oplevede du, allerede en lettelse, da du havde skrevet brevet herind? 

Til sidst vil jeg lige sige, at du bliver en fantastisk kæreste, når du får rystet denne forelskelse af dig. Selvom det er ærgerligt, at du måtte slå op med din kæreste, så fortæller det så meget om dig som menneske, som du kan være stolt af. Du er reel, og du er tro mod dig selv, vedkender dig dine følelser, og du virker dedikeret og kærlig. 

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i fremtiden.

Mange kærlige hilsener
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat