Kære pige på 13 år.
Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller om din forelskelse i en dreng fra 8.klasse på din skole. Det må være rigtigt svært for dig, når du oplever den usikkerhed i forhold til om han kan lide dig eller ej. Du beskriver hvordan han ikke har reagerert i forhold til din venneanmodning på FB, men det er ikke til at vide om han overhovedet har set den eller ej. Der er jo stor forskel på, hvor ofte man er på FB, så fortvivl ikke.
Yderligere tænker jeg, at sådan en manglende reaktion på en elektronisk venneanmodning, kan sætte en masse tanker og sprøgsmål igang. Alt sammen noget du ikke selv kan finde svarene på, -er han ligeglad? -måske er han genert i forhold til at accepterer venneanmodningen? -måske er han usikker på, hvad hans venner vil mene om det? eller måske helt andre tanker er hos ham, Spørgsmål som du kan blive ved og ved med at tænke over, men stadig ikke helt kan finde et svar på.
Kan det derfor istedet være en mulighed for dig, at du udnytter, at I ser hinanden stort set hver dag i skolen? Kan du eksempelvis når du går forbi ham, lige holde øjenkontakten med ham lige de 2 sekunder længere end normalt? Hvordan mon han vil reagerer på det? Sørg også for at sende ham smil, så ofte det er muligt, det er en god måde at vise man er intereseret og hvem ved, måske smiler han tilbage? Hvad mon det er for et valgfag I har sammen, kan du i faget komme til at sige hej til ham, eller måske spørge ham om et eller andet han interesserer sig for? Hvad kan han mon lide af musik, sport eller andet, kan det være en indgangsvinkel for dig? Jeg kan forstå han er glad for bordtennis, måske du ligefrem har modet til at spørge om han vil spille en dag, eller vise dig hvordan man gør, hvis du ikke har prøvet det før?
Du fortæller at dine veninder har bemærket at han ser på dig. Mon du kan fange ham i det, også give ham et smil tilbage? Han lyder til at være "lidt farlig" når han ryger og bevæger sig lidt på kanten af, hvad der er godt for ham. Men har du tænkt på, om det måske er en facade han har? Selv om han måske virker sej, kan han godt være usikker på, hvordan han skal komme i kontakt med pigerne. Jeg ved fra andre børn, at de kan være helt optaget af, hvor svært de synes det er at komme i kontakt med dem de godt kan lide. Det betyder, at de helt glemmer, at andre kan være lige så usikre som de selv er.Mon det er let for ham, hvis dine veninder også holder øje med, om han ser i din retning?
På siden hvor du ser dit brev, kan du også se nogle gode råd omkring forelskelse, har du mon bemærket dem? Måske kan de give dig nogle gode tips og ider til hvordan du kan nærme dig ham? Jeg hæfter mig ved i dit brev, at du bekskriver hvordan det gør dig ked af det, at han ryger og har stiftet bekendtskab til stoffer. Mon det er noget du har hørt om ham, eller er det noget du ved med sikkerhed? Jeg tænker i den retning, at du skal passe på dig selv, og være forsigtig med at ville "hjælpe eller beskytte ham". Selv om du måske har tænkt nogle tanker i den retning, er det muligvis noget han har brug for voksenhjælp til. Alt efter hvordan tingene udvikler sig for jer, kan du måske anbefale ham selv at kontakte Børns Vilkår? Desværre har du jo selv oplevet at skrive forgæves nogle gange, men alligevel lykkes det nogle gange at få svar.
En anden mulighed for både ham og dig kan være, at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111, man kan ringe til BørneTelefonen om stort set alt, og man er helt anonym.
Ønsker dig held og lykke med kærligheden.
Mange Kærlige hilsner
BørneBrevkassen.
