Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ulykkeligt forelsket?

Ja jeg er en pige på 16

som har et problem med denne her helt særlige dreng.

Vi går begge til samme sport og var på samme hold til sommerafslutningen sidste år.

Jeg har altid været sindssygt genert og selvom han faktisk prøvede at snakke til mig så kiggede jeg bare på ham eller svarede ja eller nej.

Jeg har fået mere selvtillid efter at være startet på gymnasiet og jeg vil så gerne komme i snak med ham. Men jeg tror ikke han er interesseret, og jeg er ikke modig nok til at prøve at finde ud af det.

Det skal lige siges at han er et år yngre end mig, altså 15.

Men jeg er fuldstændig ligeglad, for der er bare noget over ham der får mig til at føle at han er den rigtige for mig. Men jeg ved det jo ikke, for jeg kender ham jo slet ikke, og det er det der gør mig så ked af det.

Kan jeg overhovedet være forelsket?

Skal jeg bare prøve at glemme ham?

eller hvad skal jeg?

Jeg græder hver gang jeg tænker på at han nok aldrig bliver min.

Hvad skal jeg i det hele taget gøre?

Håber virkelig i vil hjælpe!

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 Jeg synes det lyder som om du er forelsket i ham. Det kan være rigtig dejligt at være forelsket, men det kræver også lidt mod at få taget hul på at tale sammen. Det er godt at høre du føler du har fået mere selvtillid efter du er begyndt i gymnasiet, nogen gange kan sådanne skift være rigtig gode. Du skriver det føles som om han er den helt rigtige for dig, selvom du slet ikke kender ham. Jeg tænker du jo kender lidt til ham, I går til samme sport og i har endda været på samme hold. Det lyder også som om han har talt til dig engang imellem, men at du har været lidt for genert til at tale med ham, mon det er blevet anderledes nu, hvor du har fået lidt mere selvtillid? Du fortæller at du ikke tror han er interesseret i dig, og at du ikke er modig nok til at finde ud af det. Jeg bliver nysgerrig på hvor ofte i ses og om I mon har nogen fælles venner. Det kan være du stille og roligt skal bruge din nye selvtillid, til at begynde at tale lidt mere med ham, og på den måde finde ud af om han er interesseret, eller måske nogen af dine veninder har hørt ham sige noget om dig?

Når man er forelsket, kan man være fyldt af modsætningsfyldte følelser, der er den dejlige følelse i maven når man ser ham man er forelsket i, samtidig er der også en frygt, for om han overhovedet kan lide en, er det mon sådanne følelser der også fylder i dig lige nu?

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du befinder dig et sted hvor du skal tage tilløb og så tage chancen og finde ud af om han også er interesseret og i skal lære hinanden bedre at kende. Jeg synes det lyder som om du er godt på vej allerede, og hvis det viser sig at det alligevel ikke bliver jer to, så er jeg helt sikker på din ny fundne selvtillid, nok skal tiltrække nogen andre drenge.
Hvis du har lyst, er du også meget velkommen til at skrive til vores sms eller ringe til Børnetelefonen, det kan være de også kan være med til at sætte nogle flere tanker i gang hos dig. Telefonnummeret er 116 111. Det er gratis og du behøver ikke at fortælle hvem du er.  Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat