Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ulovlig sex :i

Kære BB..

Jeg er en pige på 14, og jeg har en kæreste på 17. Det har varet næsten et halvt år nu, og vi er rigtig glade for hinanden.

Sidste gang vi mødtes havde vi sex. Det var med kondom så jeg frygter på ingen måde graviditet. Jeg fortryder ikke spor, da jeg var 100% med på det, og jeg vidste at han ville stoppe hvis jeg ikke ville have det.

Jeg ved godt at det ikke er lovligt for ham, og jeg er bekymret for om der vil ske ham noget slemt på grund af mig. Som sagt var jeg helt med på det, og han passer virkelig godt på mig. Det føles som om vi er på samme alder og der bliver ikke snakket om aldersforskellen på noget tidspunkt.

Mine spørgsmål er bare:
Var det okay at have sex selvom det ikke er lovligt endnu? Hvor slemt kan det gå? Burde vi stoppe det og vente til jeg bliver 15?

Jeg håber virkelig i vil tage jer tid til at svare for jeg har virkelig ikke andre at gå til. Min veninde siger det jeg helst vil høre, så jeg vil gerne bare høre hvordan det rigtigt er fra nogle der har mere styr på det end jeg selv har..

Kærlig hilsen I..

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære I
Det er rigtigt, at den seksuelle lavalder er 15 år i Danmark. Den er lavet for at beskytte børn og unge mod seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget ældre end barnet/den unge. Men den er ikke lavet som en regel for, hvornår man må begynde at have sex. Med andre ord har du altså lov til at være seksuel aktiv, før du fylder 15 år, hvis du altså føler dig klar! Det er din krop og dig, der bestemmer. 

Når jeg læser dit brev, kan jeg høre, at du er glad for din kæreste – og netop fordi du følte dig klar og respekteret, så var det en rar oplevelse for dig.

Som du selv skriver, så er det i princippet ulovligt for din kæreste at have sex med dig, før du er 15 år. Det er dog meget usandsynligt, at din kæreste vil blive straffet for at have sex med dig. For formålet med loven er ikke at straffe et næsten jævnaldrende kærestepar, der begge har lyst til sex.

Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om den seksuelle lavalder på www.sexlinien.dk der også har en rådgivning. De har også en brevkasse, hvor du kan læse om andres erfaringer, hvis du har lyst. Du er også velkommen til at kontakt BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for det.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat