Udnytter han mig bare?

Kære BB.
Jeg er en pige på 15 år. I sommers da jeg startede på efterskole havde jeg aldrig så meget som kysset en dreng før. Men da jeg startede på efterskole begyndte jeg at snakke meget med en af drengene (lad os kalde ham E). E er 17 år, og har en kæreste. De blev først kærester 1 uge inden vi startede på skolen.

E og jeg var rigtig meget sammen, og som tiden gik blev vi mere og mere “kærlige”. Når vi så tv/film begyndte han at holde mig i hånden, og senere hen nussede han mig på låret. Jeg syntes at det var meget mærkeligt, for han havde jo en kæreste.

Så en weekend inviterede jeg ham med hjem til mig. Vi lå meget tæt i ske, og han fortalte mig at han godt vidste at jeg kunne lide ham, og han ville gerne fortælle mig, at det var gengældt. Han sagde virkelig mange søde ting, og jeg tror også på at det var rigtigt.

Men han sagde også, at han ikke kunne gå fra sin kæreste. Han kunne ikke sige hvorfor, selvom han gerne ville. Men han var virkelig vild med mig. Derefter begyndte vi at nusse. Jeg var jo egentlig ret glad for ham, så jeg sagde jo ikke rigtig nej. Det udviklede sig til, at han fik mig til at give ham et handjob, og han gav mig finger. Det havde jeg aldrig prøvet før, og jeg må indrømme at jeg følte mig en smule udnyttet bagefter.

På et tidspunkt spurgte han om jeg gerne ville gøre det “rigtigt”. Jeg sagde nej, ikke fordi jeg ikke havde lyst, tværtimod, men fordi jeg var bange for hvordan jeg ville have det bagefter. Han havde jo trods alt en kæreste. Det tog han helt fint, men hele weekenden nussede vi og jeg gav ham flere handjobs.

Da vi kom tilbage til skolen var det hele meget mærkeligt. Jeg var meget ked af det hele, og jeg kunne mærke at han også var ked af det. Vi snakkede meget om det, men han ville virkelig ikke sige hvorfor han ikke kunne gå fra hende.

Han begyndte at ignorere mig lidt. Han var ikke helt som før. Før denne weekend var vi bedste venner, og han turde godt holde mig i hånden foran de andre, men det turde han ikke længere. Jeg fik en virkelig underlig lyst til at gøre skade på mig selv. Jeg havde det så dårligt. Jeg følte mig alene og udnyttet, og jeg kunne ikke rigtig sige det til nogen, der var jo ikke nogen der måtte vide hvad vi havde lavet.

Jeg skar i mig selv. Det havde jeg aldrig prøvet før. Men det føltes bare så godt. Bagefter var jeg flov. Jeg gik med langærmede trøjer i en lang periode. Et par uger senere skiftede jeg værelse, og kom til at bo lige ved siden af ham. Vi begyndte at se film om aftenen (altså efter der blev sagt godnat = Natterend). Når filmene så sluttede blev vi bare liggende i ske, og så begyndte han at nusse osv.

Det hele udvikler sig så til, at vi næsten hver nat var sammen. Han fik mig endda til at give ham blowjobs, hvilket jeg synes er en ting man ikke spørger om, men er noget man får. En weekend endte det faktisk også med, at vi “gjorde det” rigtigt.

Men om dagen ignorerede han mig stadig, eller snakkede ledt til mig. Det gjorde, at jeg følte mig meget udnyttet. Til sidst fik jeg nok og skrev til ham, at jeg var ked af at det var gået så galt, og at jeg savner den ven jeg havde før.

Det skændtes vi meget om. Men det endte med, at han begyndte at snakke pænt til mig, og han turde rent faktisk snakke med mig helt alene mens de andre så på. Han fortalte, at han havde behandlet mig sådan fordi han ville ‘tage afstand’ så ikke de andre troede noget om os. Han fortalte også, at han godt vidste det med mine ar på armen.

Jeg var meget flov over det, men vi snakkede om det. Han sagde bare, at han vidste at jeg var en stærk pige, og at jeg nok skulle klare det, det var han sikker på. Problemet er, at jeg altid har klaret mig. Inden jeg kom på efterskole havde jeg næste ingen venner overhovedet, og jeg var meget ensom. Det var faktisk grunden til at jeg skulle på efterskole.

Jeg er træt af bare at klare mig. Det er svært at forklare, men jeg vil bare gerne have at der sker noget godt snart.. Nu snakker E og jeg helt fint sammen, næsten som vi gjorde det i starten af året. Jeg har også fortalt ham, at selvom det ikke var sådan jeg havde forestillet mig min ‘første gang’ skulle have været, så var jeg rigtig glad for, at det havde været med ham. Og det var ikke løgn, for jeg var rigtig glad for at det var ham.

Vi har stadig sex om natten, men vi kan også snakke sammen om dagen. Jeg har det bare svært med at han nogen gange snakker om sin kæreste og sådan. Han dummer sig virkelig nogen gange.. Jeg har spurgt ham om hvorfor han ikke kan slå op med sin kæreste, og han vil smaddergerne sige det, men han kan ikke. Han siger at hun har fortalt ham en meget dyb hemmelighed som gør, at han ikke kan gå fra hende. Han vil ikke sige hvad det er, men han sagde til mig: “Forestil dig, at der er sket noget da du var mindre, som du ikke kan sige til nogen”.
 
Men jeg aner ikke hvad det er.. Det kan jo være alt muligt, men jeg tænker det værste – voldtægt. Han siger, at det er hende der skal gå fra ham, for han kan ikke gå fra hende. Det sjove er bare, at de ser hinanden så sjældent. Jeg føler jo på en eller anden måde, at jeg har været hans kæreste mere end hun har. Selvom hun er det officielt.
 
Det er noget der har fyldt utrolig meget i mit efterskoleår, og det vil sikkert fylde resten af mit liv. For jeg elsker ham virkelig virkelig højt. Normalt ville jeg nemlig ikke finde mig i den måde han behandlede mig på, men det gør jeg, så jeg må virkelig elske ham højt. Jeg har virkelig prøvet at holde mig væk fra ham flere gange, men det giver mig så meget energi, selvværd og selvtillid når jeg er sammen med ham.

Han gør et eller andet ved mig. -Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min mor forstår ikke at jeg ikke bare holder mig væk fra ham. Hun er skuffet over at jeg lader ham træde sådan på mig. Men jeg kan ikke lade være, jeg elsker ham. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg sige noget til ham? Kan vi fortsætte med vores natteroderi?
Hilsen den ulykkelige Løve-pige