Trist hele tiden

Hejsa,
Håber virkelig at I vil hjælpe mig og beklager for det lange brev.

Jeg skriver ind til jer, da jeg i en længere periode har været trist og ked af det. Jeg har ikke en specifik grund til, hvorfor jeg er ked af det, jeg er bare trist. Jeg bliver hurtigt irriteret over små ting og kan godt lade det gå ud over andre, at jeg er ked af det.

Jeg orker ikke rigtigt noget.. Hver morgen vågner jeg og tænker at jeg ikke orker at stå op og venter egentlig bare på at skolen er overstået, så jeg kan komme hjem og ligge under dynen. Jeg orker egentlig ikke rigtig andet end bare at tage hjem efter skole og være alene. Jeg har en masse søde veninder, jeg orker bare ikke at være sammen med dem. Den eneste jeg rigtig gider at være sammen med, er min kæreste. Min kæreste og jeg hygger os altid når vi er sammen, men af en eller anden grund bliver jeg altid sur eller irriteret på ham over noget. Det udvikler sig altid til en diskussion.

Der er en grund jeg måske godt kan tro volder hele min situation og det er at min kæreste for et halvt år siden var mig utro (4 gange med den samme pige). Det tog hårdt på mig, for det var ikke sket for mig før og det var virkelig et tillidsbrud i vores forhold. Jeg valgte så at tilgive ham og tage ham tilbage, da han var inderligt ked af det han havde gjort og jeg elsker ham alt for højt til at give slip på ham. Vi har så lige siden prøvet at få det til at fungere og det blev også bedre en kort periode efter vi kom sammen igen, men det som om at tilliden er forsvundet igen.

Vi går på to forskellige gymnasier og ser kun hinanden 3-5 gange i løbet af ugen. Han er meget hemmelighedsfuld fx med sin telefon; jeg må slet ikke kigge i den eller noget, hvor han godt må kigge i alt på min telefon, og han fortæller ikke rigtigt, hvis han har fået en ny veninde som han skriver med eller noget i den retning, det virker heller ikke som om at han vil have at alle skal vide at vi er kærester, for han vil aldrig lægge billeder ud af mig på sociale medier og han kan heller ikke lide når jeg gør det af ham.

Derudover så vil han gerne have at jeg er helt dækket ind når jeg tager til fest og han tror altid, at jeg har lavet noget med en anden, selvom han godt ved at jeg aldrig nogensinde har været tæt på at kysse med en anden i de 10 måneder vi har været sammen.

Næsten hver dag siger han til mig “nu ikke noget ballade” eller “du er ude på numre”, og det irriterer mig så meget, fordi at jeg aldrig har gjort noget og synes det er dobbeltmoralsk af ham.

Jeg har på fornemmelsen, at han har gang i noget, bag min ryg og jeg er så bange for at blive såret igen. Jeg har spurgt ind til om han har været utro igen, men han bliver bare sur og siger at jeg skal stole på ham.

Jeg ved selvfølgelig ikke om det ovenstående er en grund til, at jeg går og er trist hele tiden, fordi jeg bekymrer mig om, om han kunne finde at være sammen med en anden igen. Han er nok den person, der betyder mest for mig og jeg deler alt med ham, så ku slet ikke forestille mig en verden uden ham. Det andet er bare noget der fylder utrolig meget i mig.

Det at jeg er trist hele tiden, gør at jeg nemt bliver sur på ham uden grund og jeg har næsten ikke engang lyst til sex mere. Jeg ved ikke hvordan jeg skal snakke med ham om det, for er bange for at han bliver sur ellers er han meget uforstående på det punkt.

Set ud fra det hele, så føler jeg mig så trist, at jeg bare har lyst til at græde hele tiden og lukker mig meget inde ovre i skolen. Føler nærmest, at jeg er deprimeret. Om det har noget at gøre med det, der er sket mellem min kæreste og jeg ved jeg selvfølgelig ikke. Jeg er i det hele taget i dårligt humør hele tiden også ovre for mine forældre.

Hilsen mig