Træt af kærlighed.
Kære BB.
Jeg er en pige på 15 år der har et lidt indviklet problem.
Det er sådan at jeg har en “bedste ven”, som er et år yngre end mig, jeg holder rigtig meget af. Jeg har kendt hende i næsten et år. Vi snakker med hinanden hver dag over Skype på Engelsk til hinanden, fordi hun bor i et andet land. Her på det seneste (De sidste 2-3 måneder) har der virkelig været problemer med hende og kærlighed.
Først havde hun et problem med en dreng, både jeg og hende kender (Igen fra et andet land). Hun var helt vild med ham og som en god veninde prøvede jeg at bakke op om hende. Hun snakkede og snakkede om ham., hver eneste vågnede sekund hun fik chancen for det. Som en god ven prøvede jeg selvfølge at være positive og være glad på hendes vegne at hun var blevet forelsket.
Så senere hen af skete der det at han havde brug for lidt rum fortalte han mig, fordi han synes hun var begyndt at trænge sig på ret meget. Jeg kunne ikke fortænke ham i hans opfattelse; men ihvertfald der kom et stort skænderi ud af det i sidste ende og det endte med at min bedste ven og han, stoppede med at være venner.
Nu er hun kommet over det med ham, men nu snakker hun om endnu en ny dreng. Den dreng hun snakker om nu er en dreng der bor I samme by, som hende. De er rigtig gode venner og har kendt hinanden længe. Hun snakker om ham næsten mere end hun gjorde med ham den foregående, hvilket burde være så godt som umuligt.
Jeg har ikke selv en kæreste, som det ser ud nu. Jeg har haft en kæreste for år tilbage og jeg kender godt den følelse af hvor glad og optaget man kan blive af forelskelse, men stadig gør det mig på.
Jeg har virkelig forsøgt at være en god veninde, som er tålmodig, støttende og hjælpende, men alligevel er jeg ved at være ret så meget opbrugt og træt af at høre på kærlighed. Jeg ved ikke om der er fordi jeg er jaloux eller hvad, men det trætter mig så meget hver gang hun gentager “Kender du ikke den følelse..” eller “Åh han er så fantastisk..”.
Hun har selv sagt til mig at hun gerne vil snakke om drenge, kærlighed og kæreste-fis ligesom rigtige bedste venner gør på film. Det vil jeg selvfølgelig også, men jeg ville nu ønske jeg også kunne få et ord indført i de samtaler.
Være søde at hjælpe mig.
MVh.
Pigen der er træt af kærlighed.
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.