Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tom indeni?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år. 

Jeg kan se, at du har nogle ting, som du tumler med og jeg vil forsøge at svare så godt som jeg kan. 

Du skriver, at I begge har stærke følelser for hinanden? Jeg bliver lidt usikker på om I har et forhold eller har haft? Du skriver nemlig også, at siden du mødte hende har du haft det psykisk og fysisk dårligt. 

Hvis I har følelser for hinanden, er der så en grund til I ikke er sammen? Og hvis I er sammen, er det så en grund til, at du har det dårligt? 

Jeg kan godt se, at det er blevet vanskeligere efter du har været sammen med en anden. Men ved du hvad, alle mennesker laver noget de fortryder. Det er tit først, når det er sket, at det går op for én, hvad der betyder noget. Hvis du gerne vil være sammen med pigen, så synes jeg, at du skal prøve at forklare hende, hvordan du har det. Forklar hende, at du har rigtig svært ved at håndtere alle de stærke følelser, der vælter rundt i kroppen på dig. Fortæl hende, at du virkelig er ked af det og du fortryder det inderligt. Det næste stykke tid, må du vise hende aktivt, at det er hende du gerne vil være sammen med. Men det er også vigtigt, at du giver hende plads til at kunne tilgive dig, hvis hun føler sig såret og svigtet. 

Du nævner i dit brev, at du har gjort selvskade i to år. Så jeg tænker, at der måske er andre ting, som er svære for dig, end de ting du skrevet i dit brev. Du skal have noget hjælp, så du kan få nogle andre strategier, når noget bliver svært. Jeg vil anbefale dig at kontakte "Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade", det kan du gøre via dette link. http://lmsos.dk/

Det er super du har skrevet herind. Du skriver, at du ikke ved, hvorfor du har skrevet. Men en rigtig god måde at bearbejde følelser på, er at snakke om det, selvom det kan være rigtig svært og grænseoverskridende. Det hjælper ofte at få lettet sit hjerte. Så udover at kontakte "LMSOS", så ville det være super godt, hvis du kunne finde nogle omkring dig du kunne snakke med. Dine forældre, en ven eller veninde eller en helt tredje person som er god for dig. Det er hårdt at sidde alene med alle de følelser.og tanker. Så det er vigtigt, at du finder en, som du kan snakke med. Hvis du synes det er svært, så kan du kontakte os igen på 116111 og så kan vi hjælpe dig med det. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen. 

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat