Tanker…

Kære M på 12 år.
 
Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen. Det er godt du skriver hertil og fortæller om hvordan du går og har det. Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det og føler dig såret, når dine veninder siger til dig, at du ikke har noget selvværd.
Det kan godt være de ikke mener det, men det ændre ikke ved, at du bliver ked af det. Har du fortalt dem hvordan du har det, når de siger sådan nogle ting til dig..? Måske er de ikke klar over hvordan det påvirker dig, hvordan mon de vil reagerer, hvis du siger det til dem..?
Måske siger de at det er for sjov, eller at det ikke er ment sådan og sådan, men alligevel ændre det ikke ved den måde du har det på, når de siger det. Hvordan mon de reagere, hvis du fortæller dem hvad det gør ved dig, er det en mulighed tænker du..? Det kan også være, at du kan spørge om deres hjælp - hvis de har nogle idéer til at styrke selvværdet positivt? Det tænker jeg, vil være en god måde, at veninder hjælper hinanden...
 
Når du fortæller om, hvordan du før i tiden var glad og smilende, men nu meget let bliver ked af det eller trist uden grund, er der måske en sammenhæng med den alder du har eller andre ting omkring dig som forandre sig? Du er på vej i puberteten, måske har du lagt mærke til, at din krop er begyndt at forandre sig, på samme måde sker der ting med dine følelser.
Har du allerede oplevet hvordan humøret han svinge fra glad til trist på få sekunder…? Det kan være svært at finde rundt i alle de følelser, er det en ide for dig at tale med en fortrolig voksen om, hvordan du har det…? Er det en ide for dig, at tale med din mor om hvordan dit humør påvirker dig…? Jeg ved, at nogle bedsteforældre har bedre tid og ro til børnene end forældrene har, er det måske sådan ved dig..? Hvis du har bedsteforældre du taler godt med, er det så en ide at betro sig til dem, tit kan det hjælpe at sætte ord på hvordan man oplever at være trist eller ked af det.
 
Jeg kan godt forstå dig, når det med drengen fra parallelklassen er vanskeligt, måske er du så spændt på om du ser han, at det er svært at koncentrerer sig i timerne…?
Du skriver han er genert, er det måske derfor han næsten ikke ”tør” at se på dig..? Hvordan vil du selv gribe det an, at skulle sige noget til ham..? Måske er det en svær ting at overvinde, mon han har det på samme måde…?
Du fortæller, at I skriver sammen over sms, er det en ide at foreslå i mødes udenfor skolen..?
Hvordan mon han vil reagere, hvis du skriver til ham, at du er nervøs og spændt på, at I eventuelt skal mødes…? Tænk hvis han oplever det på samme måde..? Så kan det hjælpe jer begge til at I får mere ro på overfor hinanden? Måske er det en ide, at foreslå ham, at I kan følges til eller fra skolen, så kan tale sammen uden at de andre elever kigger på jer - hvordan mon det vil være for jer begge?  
Jeg ved ikke om der er en ungdomsklub eller noget i den retning på jeres skole. Hvis der er, kan det så være et sted, hvor I kan mødes…? Måske er det en mulighed at du foreslår om I skal ses, så har han måske idéer til hvad I kan lave…?
 
Du er også meget velkommen til, at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111, og tale med en af vores søde rådgivere.
 
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen