Kære 16-årige pige
Tusinde tak for dit ærlige og beskrivende brev! Jeg er rigtig glad for at du har skrevet herind.
Følelserne kan være svære at finde rundt i. Især hvis der er mange forskellige og forvirrende følelser i forhold til din kæreste. Som du også beskriver i dit brev, så elsker du ham, men jeres forhold er også meget giftigt.
Når man er i sådan et forhold, hvor man skændes hver dag og ens kæreste har udøvet vold mod en, kan man godt ende med at føle, at det er ens egen skyld, og at man i situationen ’fortjente’ det, fordi sådan og sådan..
Det kan være svært at sige fra, og som du også skriver, så elsker du ham stadig – hvilket kan ende med, at man bliver ved med at gå tilbage til en kæreste der ikke er god for en.
Du skriver i dit brev, at du har de her modstridende følelser, fordi du elsker ham og gerne vil være sammen med ham – men samtidig er du forvirret og ved ikke helt hvad du skal gøre, netop fordi I måske skændes og er giftige for hinanden?
Når man er forelsket, kan det være rigtig svært at lade fornuften styre. Og i stedet danner man måske tanker som ’måske var det alligevel min skyld, at han blev sur’ ’Jeg skulle nok heller ikke have presset ham’.
Men vold er aldrig okay!
Det er desværre også sådan, at hvis en person har udøvet vold overfor en kæreste, jamen så er sandsynligheden for at det vil ske igen, meget stor. Det er ikke kærlighed at slå en man elsker. Det er så langt fra kærlighed, som noget kan være..
Og i dit tilfælde, så lyder din kæreste, som en der sårer dig mere end han egentlig gør dig glad? Det skriver jeg fordi, du fortæller at I faktisk stadig skændes, stoler ikke på hinanden og du fortæller også selv, at jeres forhold er mega giftigt.
Jeg forstår godt dit dilemma. Det er rigtig svært at give slip på en man elsker, og især når man stadig har følelser for personen. Men du er nødt til at tænke på dig selv i det her. Når jeg læser dit brev, så har han ikke gjort noget godt for dig – tværtimod.
Når jeg læser dit brev, så virker du som en pige med hjertet på det rigtige sted. Du vil SÅ gerne den her kærlighed, og vil helst ikke gøre nogen ked af det – men du gør jo faktisk dig selv ked af det ved at lade en person behandle dig på den måde. Du fortjener en, der behandler dig med respekt.
Du behøver ikke vælge nogen fra, men i stedet vælge dig selv til. Giver det mening?
Selvom det er svært at sige farvel til en man elsker, så fornemmer jeg også ud fra dit brev, at din kæreste ikke giver dig den respekt og tryghed som du har brug for, og som en rigtig kæreste skal kunne give dig. Tværtimod synes jeg at din beskrivelse af at være i forholdet er et bevis på, at det hverken er godt for dig eller din psyke at være i.
Det kan være svært at stå i den her situation alene – derfor kan det være rart at dele det her med nogen. Måske kan du have brug for at tale med en anden voksen, hvis du ikke kan fortælle din far det (en ven eller en psykolog eller anden form for samtalepartner).
Ud fra dit brev tænker jeg også, at det svar jeg giver dig lige nu, nok ikke var det du havde håbet på. Men jeg skriver det her, fordi vold aldrig er okay – lige meget hvor meget man elsker hinanden.
Hvad ville du give af råd, hvis nu din veninde kom og sagde, at hun var sammen med sin kæreste igen efter han havde slået hende meget? Og at de faktisk stadig skændes, og ikke rigtig stolede på hinanden?
Ville du synes, det var en god idé, at hun flyttede sammen med ham? Når de skændes så meget? Og hvad nu hvis de kom op og skændes, ligesom dengang og han igen slog hende? Det kan nemlig ikke udelukkes, at det vil ske igen. Ville du råde hende til at blive i det forhold?
Det kan føles lidt som et tomrum lige nu – men jeg ved fra andre, at det med tiden vil føles mindre og mindre. Har du nogle du kan dele dine tanker og følelser med? Måske en veninde, du kunne skrive til eller tage snakken med din far?
Det er altid godt at snakke om sine tanker og følelser, det kan nemlig gøre situationen nemmere at håndtere og bearbejde.
Jeg håber, at mit brev har sat lidt tanker i gang hos dig, og at du vil bruge din styrke og dit mod til at åbne op og få hjælp. Ligesom du gjorde da du skrev dit brev til BørneTelefonen.
Hvis du har brug for det, så ring endelig herind til BørneTelefonen tlf. 116111 eller skriv i vores chat – det er altid lidt nemmere med en dialog, så vi sammen kan finde på flere gode råd og ideer.
De kærligste kram og tanker fra BørneTelefonen
