stort problem med forældre, omkring kærlighed.
Hej, jeg er en pige på 15 år gammel.
Jeg står i en virkelig svær situation, som virkelig påvirker mig og min hverdag. Vil lige fortælle lidt om baggrunden af historien, og så selve problemet.
Min mor er dansk, født og opvokset her. Min far er derimod født og opvokset i Tyrkiet. Dvs to forskellige religioner, som egenligt ikke påvirker familien fordi min far lader min mor træffe sine egne beslutninger.
Min far går egenligt ikke særlig meget op i hans religion, han ber ikke. Han røg engang, drikker nogengange osv. Det mest bare hans opvækst som var religiøs. Der er dog nogle få ting han stadig holder fast i, som så påvirker mig.
Når det gælder opdragelse, så har mine forældre lidt forskellige holdninger til hvad jeg må og ikke må. Min mor er ok large omkring kærester, fester og alt det der. Hun ved godt hvis jeg er til fest, sammen med min “kæreste” osv. Hun holder det bare skjult for min far. Han ville blive virkelig sur på mig, hvis han fandt ud af alle de ting jeg gør bag hans ryg.
Min far er ligesom den der bestemmer i huset, så hvis jeg spørger om noget så er det ham der giver svar. Hvor min mor så bare kan sidde og nikke med selvom det ik er hendes egen mening. Nu til problemet:
Jeg ses lige pt med en super skøn dreng, han er virkelig noget af det bedste der er sket for mig. Han har en voldsom god indflydelse på mig, han gør mig så glad. Hans øjne lyser op, når vi ser hinanden. Selv mine veninder kommentere på det, en hver kan se hvor meget han elsker mig.
Man kan vel godt omtale os som kærester, men så alligevel ikke, fordi jeg ikke tør at tage ham med hjem. Men jeg har mødt hans familie mange gange, det bare nederen kun at være sammen hos ham.
Meeeeen, min far er sådan 95% imod at jeg har en kæreste. Min mor er ligeglad, hun vil bare have jeg er glad. Og hun ved hvor glad han gør mig.
Jeg har før haft den her samtale med min far om at have kæreste, han siger at jeg godt må ses med ham og tage steder hen osv. Vi må bare ikke være hjemme hos os.
Jeg har prøvet at fortælle min far hvor meget det betyder for mig hvis han gad at acceptere ham, og møde ham. Men han vil ikke. Han sagde bare at hvis drengen kunne holde sig seksuelt fra mig i et år mere. Så kunne vi snakke om det igen om et år. Men det jo forfærdeligt hvis jeg i et helt år, skal skjule for min kæreste at min far ikke tillader det og bruge alle mulige lorte undskyldninger.
Vi har ses i sådan 2 mdr nu, og jeg er allerede løbet tør for undskyldninger. Mit spørgsmål er så bare, hvad skal jeg gøre?
Skal jeg droppe min kæreste og forblive single de næste 30 år af mit liv, før min far begynder at give mig frihed. Eller skal jeg forblive med ham? Snakke med min far igen eller…. fordi jeg er så ked af det over det, fordi jeg ikke vil miste ham.
Men det er så svært og frustrerende virkelig.
Hilsen den anonym pige
– Håber på svar <3
"alene" hør andres fortællinger
Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.