(Store) drenge problemer
Hej børnetelefon!
Jeg er en pige på 15, som går i 8 kl. Jeg tror jeg vil starte fra begyndelsen: For nogle få måneder siden, begyndte jeg at ligge mærke til en fyr fra klassen over mig,(vi kan kalde ham Bo) efter at han helt tilfældigt havde sagt hej til mig. Selvom jeg gjorde alt for at bilde mig selv ind, at jeg ikke var vild med ham, fordi jeg ikke kendte hans personlighed, så indså jeg at jeg var ret vild med ham.
Jeg har prøvet at like hans profilbillede på facebook, og prikke til ham, for at få hans opmærksomhed, men han ignorere mig. Jeg tror efterhånden han har fattet at jeg er interesseret, fordi hver gang jeg går forbi ham, begynder mine veninder at snakke højt om ham, eller os råber en af mine venner efter ham.
Nu har jeg sagt til mig selv at, jeg vil ikke bruge mere tid på at kunne lide Bo, fordi han bare spilder min tid. Jeg tror ikke der er nogen chance for at han er interesseret i mig, så jeg vil bare gerne glemme ham. Problemet er at jeg kan ikke… Jeg vil gerne glemme ham, fordi jeg ikke vil ydmyge mig selv mere, men jeg kan godt lide at være vild med ham, og det er svært at slippe tankerne om at blive kærester med ham en dag.
Det jeg tror jeg gerne vil ha’ svar på er; hvad skal jeg gøre? skal jeg glemme ham, eller skal jeg prøve lidt mere? Og hvis jeg skal prøve mere, hvad skal jeg så gøre? gi’ mig nogle råd!
Jeg har jo ikke prøvet så forfærdeligt meget at flirte med Bo, men jeg er ret genert så jeg har lidt svært ved det, og jeg er ikke særlig god til drenge. Det har faktisk været sådan at de fleste drenge jeg har været i nærheden af har enten; ignoreret mig, eller bagtalt mig. Det vil også sige at jeg aldrig har haft en kæreste, og jeg ville gerne ha’ grebet denne chance, nu hvor jeg endelig var blevet vild med en igen, og så gøre noget ved det.
Nu hvor jeg er blevet afvist igen, begynder jeg at tro at det er umuligt at en fyr kan blive vild med mig. Jeg har aldrig hørt om en fyr som var vild med mig, og nu er det ikke for at lyde selvglad, men det forstår jeg ikke. Jeg for nemlig tit at vide at jeg er køn, og jeg kunne blive model, og jeg har jo massere af venner, som kan lide min personlighed, så hvorfor kan ingen blive forelsket i mig? please hjælp mig! Jeg er begyndt at få det vildt dårligt, fordi jeg altid bliver afvist af de drenge jeg godt kan li.
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.