Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Småforelsket i veninde fra min klasse – hvad skal jeg gøre?

Hejsa,

Jeg står i en lidt træls situation, idet jeg er gået hen og blevet lidt småforelsket i en pige fra min klasse, men jeg ved slet ikke, om hun har det på samme måde, og jeg er bange for, at jeg er helt udenfor hendes liga.

Sagen er den, at vi begge startede på gymnasiet sidste år, hvor vi også kom i klasse sammen. Mit helt klare førstehåndsindtryk af hende var, at hun var en såkaldt “bitch”, der godt kunne finde på at være lidt pigesur og strid.

Jeg begyndte dog at snakke med hende, som tiden gik, og da vi – mere eller mindre tilfældigt – kom til at skrive en del sammen i sommerferien 2018, ændrede mit syn sig på hende. For mig var hun nu ikke længere bare den lidt stille pige i klassen, der blev småfornærmet over alting – nu var hun min ven/veninde.

Siden da har vi mere eller mindre skrevet og snakket sammen i skolen hver dag, hvor det typisk har været noget med, at jeg skulle give hende et lift fra det ene sted til det andet (jeg har min egen bil) eller noget skolerelateret, hvor vi sammen har brokket os over lærere, vi ikke kan lide.

I de sidste par uger er det dog gået hen og blevet mere – jeg ved ikke, hvad man kan kalde det – følelsesrelateret. Da jeg for nogle weekender siden som vanligt skrev til hende om søndagen og spurgte, om hun havde tænkt sig at komme i skole dagen efter (vores klasse har et meget højt fravær). Hun skrev, at hun ikke var helt sikker, da hun netop var slået op med hendes kæreste gennem snart 1,5-2 år og derfor var lidt ked af det.

Jeg prøvede – som en god ven gør – at trøste hende så godt, som jeg nu kunne over tekst, og jeg endte med at få lokket hende i skole, for jeg ville ikke have, at hun skulle gå derhjemme og være ked af det.

Da vi havde fået fri kørte jeg hende hjem (en omvej på ca. 30 kilometer), og vi havde en god tur med en del grin undervejs. Jeg havde aldrig følt mig så afslappet i hendes selskab, som jeg gjorde i det øjeblik. Hun fik det til at virke som det mest naturlige for mig at være alene med en pige (veninde), som ikke er normalt for mit vedkommende, da jeg egentlig er klar modstander af kæresteforhold i særligt vores alder, idet de for det meste er unaturlige og decideret falske (og er der noget, jeg ikke bryder mig om, er det unaturlige ting/personer). Dette ved hun udemærket godt, idet jeg bestemt ikke holder mig tilbage med at lufte diverse holdninger, når vi sidder i vennegrupper i klassen og snakker. Jeg har lige så længe, jeg kan huske, været en person, der ikke er bange for at sige sin holdning (og selvfølgelig tage konsekvenserne derefter). Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere frygteligt end gennemsyret politisk korrekthed, hvor alle bare skal holde deres mund, medmindre de helt ukritisk klapper i hænderne af alt og alle. Jeg kan godt lide at sætte debat i de ting, der også kan være svære at tale om – måske fordi jeg også godt kan lide at provokere lidt. De fleste gange, hvor jeg har diskuteret heftigt med en anden fra klassen, har min omtalte veninde ofte bare grint i baggrunden.

For nogle dage siden skrev min veninde så til mig, at hun ikke vidste, om hun ville komme i skole næste dag, da hun igen var lidt ked af det på grund af det med hendes eks.

Jeg har selvfølgelig kun hørt hendes historie om bruddet med ham fyren, men det lyder til, at det er ham, der har forladt hende, fordi han var lidt usikker på nogle ting og måske også sig selv. Jeg gav hende derfor et råd, som kun venner giver, hvor jeg ligeud skrev, at hun skulle glemme ham fyren og direkte være glad for, at han var ude af hendes liv. Jeg begrundede det med, at han slet ikke havde fortjent hende efter det, han havde gjort. Dette råd blev hun virkelig glad for, og hun sendte bl.a. hjerte-emojis som udtryk for et tak (vi sender af og til hjerter til hinanden, men for mit vedkommende gør jeg det kun rent venskabeligt, hvilket jeg også håber er tilfældet for hende – hun gjorde det i hvert fald også, da hun stadig var sammen med sin kæreste).

Lige siden jeg begyndte at hjælpe hende med hendes kærestesorger som en god ven, er det som om, at der er et eller andet, der har forandret sig. Hun vil hele tiden sidde ved siden af mig i skolen, og når vi skal lave gruppearbejde og sidder ved hvert sit bord, skynder hun sig at få arrangeret, at vi kommer i samme gruppe. Jeg ved ærligt talt ikke, hvordan jeg skal tolke dette. På den ene side er jeg jo stadig modstander af kæresteforhold og er rimelig fast omkring mine principper, men på den anden er der ét eller andet i min krop, der bare vil have hende til at blive ved siden af mig så længe som overhovedet muligt (sådan kan man selvfølgelig også have det med gode venner).

9/10 gange er det hende, der tager initiativ til at sidde sammen eller arbejde i samme gruppe, og det tolker jeg som en klar interesse fra hendes side på den ene eller anden måde, men på den anden side ved jeg, at hendes ekskæreste var sådan en “hård” fyr, der godt kunne spille lidt med musklerne, så det ville undre mig, hvis hun havde interesse i mig på dén måde. Det kan jeg også godt selv være – mit image udadtil er i hvert fald sådan -, men jeg er samtidig en 110% naturlig fyr. Jeg har naturlige muskler, en naturlig krop i det hele taget og gider ikke at bruge min tid på at sætte mit hår om morgenen med unaturlige hårplejeprodukter. Jeg er egentlig ligeglad med, hvad folk tænker om det, så længe jeg selv kan lide det. Sådan er jeg bare som person, så på den måde kan jeg også godt være lidt “hård”.

Hvad skal jeg gøre? Jeg vil allerhelst holde fast i mine principper og “tvinge” mine romantiske følelser for min veninde væk, for jeg tør på ingen måde at rykke på noget som helst, idet jeg heller ikke skal tabe ansigt i forhold til mit image. Omvendt kan jeg jo ikke vide, om hun også har det lidt på samme måde. Ud fra de signaler, hun har givet de sidste par uger, kan jeg i hvert fald konstatere, at der er ét eller andet, men det kan jo godt være, at hun bare ser mig som en smaddergod ven, der hjælper, når hele huset brænder og får vendt hele situationen?

Hjælp mig! Jeg er ét stort spørgsmålstegn.

Dreng, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 18 år

Tak for et dejlig langt brev med en masse gode beskrivelser af situationer og følelser.

Det, jeg først og fremmest kommer til at tænke på, er, at man jo altså altid har et standpunkt, til man tager et nyt.
Man bliver hele tiden klogere og udvider hele tiden sin horisont; både hvad angår den ydre verden og den indre verden af følelser og holdninger og principper. Derved ændrer man sig også. Man tilpasser sig de nye erfaringer, man får. Det er en naturlig menneskelig udvikling.

At turde være sig selv, som du tydeligvis er rigtig god til, inkluderer også, at man gerne må turde at give sig selv lov til at være forelsket.
Det er nemlig meget nemt at sige, at man har principper omkring parforhold og kærlighed i det hele taget, når man ikke er forelsket. Men i det øjeblik, man bliver forelsket, så er det altså rigtig svært at holde fast i sine principper. Og hvorfor skulle man også det?

Kærlighed er en del af livet; en del af det at leve – både som ung og som voksen. Og det er sjældent, at man kan gøre noget ved det, når man bliver forelsket. Den følelse er man sjældent selv herre over.
Jeg synes ikke, at du skal du tænke på dit image eller på at tabe ansigt. Snarere skal du måske tænke på at stå ved, hvad du føler, for dine følelser er jo dig.

Når det så er sagt, er det selvfølgelig rigtig svært at vide, hvad din veninde føler, men jeg tror helt sikkert, at hun er rigtig glad for dig som ven og menneske. Om hun føler mere, ved hun kun selv.

Du har vist hende, at du er der for hende, at du interesserer dig for hende, at du støtter hende, at du motiverer hende til at komme i skole, at du gerne vil opmuntre hende, at du gerne vil bruge tid sammen med hende.

Jeg kan godt forstå, at hun sender dig hjerter. Du er da en fantastisk fyr med både dybde, modenhed og selvindsigt.

Lige nu er hun selvfølgelig følsom, fordi hendes tidligere forhold er gået i stykker. Derfor har hun ekstra meget brug for en ven; én der er der for hende. Og den plads udfylder du på bedste vis.

Nogle gange kan man i en sårbar tid godt komme til at forveksle sit behov for nærhed og trøst med forelskelse. Derfor er det ikke til at vide om, hun er forelsket i dig eller “bare” holder rigtig meget af dig som ven.  Også selvom det godt kunne lyde som om, at hun virkelig har øje for dig, nu hvor du fortæller, at hun søger dig hele tiden.

Begge dele kan godt være tilfældet.

Det er sjældent godt, at gå ind i et forhold, hvor man selv eller den anden lige er blevet såret efter et brud. Det er altid en god idé at give det lidt tid, inden man kaster sig ud i et nyt forhold. Man skal ligesom have renset det gamle væk, før man er klar til at gå ind i noget nyt med et åbent hjerte. Forstår du?

Men det kan også være, at hun måske har fået større og større følelser for dig henimod slutningen af sit tidligere forhold, og så er der jo ingen grund til ikke at give slip og blive kærester, hvis det er den vej I vil.

Du skal nok være opmærksom på, at du ikke skal erstatte hendes tidligere kæreste. Du skal være den, hun virkelig har lyst til at være sammen med, fordi du er dig, og fordi I passer sammen. Kan du følge mig?
Med andre ord, så skal du være opmærksom på, at det skal føles rigtigt, hvis jeres forhold udvikler sig til at blive romantisk.

Uanset hvad, så tænker jeg, at der ikke er meget andet at gøre end at give det tid og se, hvad der sker. Hvis I begge har følelser for hinanden, så vil I stille og roligt nok arbejde jer mere og mere i den retning, medmindre én af jer ligefrem nægter at følge sit hjerte.

Du skal i øvrigt ikke bekymre dig om, hvorvidt du er hendes type, for selvom du føler, at du er anderledes end hendes ekskæreste, så betyder det ikke, at du ikke er hendes type. Måske var han i virkelighede ikke hendes type.
Der er mange, der slet ikke har en type. Det er meget vigtigere at føle sig frem, til man mærker, om man er på samme frekvens. Og det lyder det som om, at I er.

Kærlighed er ikke mindre naturlig eller mindre ægte, når man er ung. Derved skal du ikke føle, at forhold i jeres alder er falske. Det er de jo kun, hvis man ikke er rigtigt forelskede og kun er sammen, fordi det giver status at have en bestemt kæreste, hvis du forstår. Men sådan er du jo ikke, så derfor vil du aldrig komme til at være i et falsk forhold.

Jeg synes, at du skal følge dit hjerte og stille og roligt gå efter det, du føler er rigtigt. Jeg er sikker på, at du nok skal kunne mærke, når det giver mening at “rykke på det”, hvis det er dét, du beslutter dig for – og hvis det føles rigtigt for dig.
Jeg ønsker dig al held og lykke med kærligheden!

Kærlig Hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat