Småforelsket i veninde fra min klasse – hvad skal jeg gøre?

Hejsa,

Jeg står i en lidt træls situation, idet jeg er gået hen og blevet lidt småforelsket i en pige fra min klasse, men jeg ved slet ikke, om hun har det på samme måde, og jeg er bange for, at jeg er helt udenfor hendes liga.

Sagen er den, at vi begge startede på gymnasiet sidste år, hvor vi også kom i klasse sammen. Mit helt klare førstehåndsindtryk af hende var, at hun var en såkaldt “bitch”, der godt kunne finde på at være lidt pigesur og strid.

Jeg begyndte dog at snakke med hende, som tiden gik, og da vi – mere eller mindre tilfældigt – kom til at skrive en del sammen i sommerferien 2018, ændrede mit syn sig på hende. For mig var hun nu ikke længere bare den lidt stille pige i klassen, der blev småfornærmet over alting – nu var hun min ven/veninde.

Siden da har vi mere eller mindre skrevet og snakket sammen i skolen hver dag, hvor det typisk har været noget med, at jeg skulle give hende et lift fra det ene sted til det andet (jeg har min egen bil) eller noget skolerelateret, hvor vi sammen har brokket os over lærere, vi ikke kan lide.

I de sidste par uger er det dog gået hen og blevet mere – jeg ved ikke, hvad man kan kalde det – følelsesrelateret. Da jeg for nogle weekender siden som vanligt skrev til hende om søndagen og spurgte, om hun havde tænkt sig at komme i skole dagen efter (vores klasse har et meget højt fravær). Hun skrev, at hun ikke var helt sikker, da hun netop var slået op med hendes kæreste gennem snart 1,5-2 år og derfor var lidt ked af det.

Jeg prøvede – som en god ven gør – at trøste hende så godt, som jeg nu kunne over tekst, og jeg endte med at få lokket hende i skole, for jeg ville ikke have, at hun skulle gå derhjemme og være ked af det.

Da vi havde fået fri kørte jeg hende hjem (en omvej på ca. 30 kilometer), og vi havde en god tur med en del grin undervejs. Jeg havde aldrig følt mig så afslappet i hendes selskab, som jeg gjorde i det øjeblik. Hun fik det til at virke som det mest naturlige for mig at være alene med en pige (veninde), som ikke er normalt for mit vedkommende, da jeg egentlig er klar modstander af kæresteforhold i særligt vores alder, idet de for det meste er unaturlige og decideret falske (og er der noget, jeg ikke bryder mig om, er det unaturlige ting/personer). Dette ved hun udemærket godt, idet jeg bestemt ikke holder mig tilbage med at lufte diverse holdninger, når vi sidder i vennegrupper i klassen og snakker. Jeg har lige så længe, jeg kan huske, været en person, der ikke er bange for at sige sin holdning (og selvfølgelig tage konsekvenserne derefter). Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere frygteligt end gennemsyret politisk korrekthed, hvor alle bare skal holde deres mund, medmindre de helt ukritisk klapper i hænderne af alt og alle. Jeg kan godt lide at sætte debat i de ting, der også kan være svære at tale om – måske fordi jeg også godt kan lide at provokere lidt. De fleste gange, hvor jeg har diskuteret heftigt med en anden fra klassen, har min omtalte veninde ofte bare grint i baggrunden.

For nogle dage siden skrev min veninde så til mig, at hun ikke vidste, om hun ville komme i skole næste dag, da hun igen var lidt ked af det på grund af det med hendes eks.

Jeg har selvfølgelig kun hørt hendes historie om bruddet med ham fyren, men det lyder til, at det er ham, der har forladt hende, fordi han var lidt usikker på nogle ting og måske også sig selv. Jeg gav hende derfor et råd, som kun venner giver, hvor jeg ligeud skrev, at hun skulle glemme ham fyren og direkte være glad for, at han var ude af hendes liv. Jeg begrundede det med, at han slet ikke havde fortjent hende efter det, han havde gjort. Dette råd blev hun virkelig glad for, og hun sendte bl.a. hjerte-emojis som udtryk for et tak (vi sender af og til hjerter til hinanden, men for mit vedkommende gør jeg det kun rent venskabeligt, hvilket jeg også håber er tilfældet for hende – hun gjorde det i hvert fald også, da hun stadig var sammen med sin kæreste).

Lige siden jeg begyndte at hjælpe hende med hendes kærestesorger som en god ven, er det som om, at der er et eller andet, der har forandret sig. Hun vil hele tiden sidde ved siden af mig i skolen, og når vi skal lave gruppearbejde og sidder ved hvert sit bord, skynder hun sig at få arrangeret, at vi kommer i samme gruppe. Jeg ved ærligt talt ikke, hvordan jeg skal tolke dette. På den ene side er jeg jo stadig modstander af kæresteforhold og er rimelig fast omkring mine principper, men på den anden er der ét eller andet i min krop, der bare vil have hende til at blive ved siden af mig så længe som overhovedet muligt (sådan kan man selvfølgelig også have det med gode venner).

9/10 gange er det hende, der tager initiativ til at sidde sammen eller arbejde i samme gruppe, og det tolker jeg som en klar interesse fra hendes side på den ene eller anden måde, men på den anden side ved jeg, at hendes ekskæreste var sådan en “hård” fyr, der godt kunne spille lidt med musklerne, så det ville undre mig, hvis hun havde interesse i mig på dén måde. Det kan jeg også godt selv være – mit image udadtil er i hvert fald sådan -, men jeg er samtidig en 110% naturlig fyr. Jeg har naturlige muskler, en naturlig krop i det hele taget og gider ikke at bruge min tid på at sætte mit hår om morgenen med unaturlige hårplejeprodukter. Jeg er egentlig ligeglad med, hvad folk tænker om det, så længe jeg selv kan lide det. Sådan er jeg bare som person, så på den måde kan jeg også godt være lidt “hård”.

Hvad skal jeg gøre? Jeg vil allerhelst holde fast i mine principper og “tvinge” mine romantiske følelser for min veninde væk, for jeg tør på ingen måde at rykke på noget som helst, idet jeg heller ikke skal tabe ansigt i forhold til mit image. Omvendt kan jeg jo ikke vide, om hun også har det lidt på samme måde. Ud fra de signaler, hun har givet de sidste par uger, kan jeg i hvert fald konstatere, at der er ét eller andet, men det kan jo godt være, at hun bare ser mig som en smaddergod ven, der hjælper, når hele huset brænder og får vendt hele situationen?

Hjælp mig! Jeg er ét stort spørgsmålstegn.