Brev

Skulle jeg bare lad være

Hej Bb
jeg er en dreng på 14. Der er en pige fra min klasse som jeg godt kan lide rigtig meget. Jeg har kunnet lide hende siden sommerferien, vi snakker og griner sammen. Men jeg fortalte hende at jeg godt kunne lide hende og hun sagde at hun ikke kendte mig ret godt endnu. Siden da er der ikke rigtig sket noget.

håber i vil svare på mit spørgsmål

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,
Det lyder bare rigtig dejligt for dig, at du er så heldig at gå i klasse med den pige, du rigtig godt kan lide... Så er man jo helt sikker på at se hende hver dag. Men det kan selvfølgelig også være svært at være så tæt på den pige, man rigtig godt kan lide, hvis man ikke kan få lov at vise hende det, og hvis ikke hun gengælder det..
I lyder til at have det godt sammen, når du fortæller, at I både snakker og griner sammen, det lyder hyggeligt. Og så har du også været så sej, at du har fortalt hende, at du godt kunne lide hende, det er altså ret godt gået.
Jeg ved ikke hvor lang tid siden, det er, at du fortalte hende det, men umiddelbart tror jeg da, det er da positivt, at hun svarede sådan, for så er der da håb for jer to, når først hun lærer dig lidt bedre at kende, tror du ikke? Men jeg tænker, at det må være et stykke tid siden, du spurgte hende, da du lyder lidt utålmodig over, at der ikke er sket noget, er det rigtigt?
Jeg tror simpelthen, du må prøve at finde modet frem igen og måske prøve fra en anden vinkel ved for eksempel at invitere hende med i biografen eller hvis der er en café i nærheden af jer, kunne I måske gå ud og drikke en kop varm kakao eller noget lignende? Kan du mon det?

Jeg tænker, at du skal mærke efter, hvad du godt kan lide at lave og tænke over, om det mon kunne være noget, som hun også synes er sjovt eller spændende. Tit hvis det er noget man selv godt kan lide at lave, så kan man med sin egen glæde over det, smitte den anden til også at synes, det er spændende eller sjovt.
Hvis du synes, det er svært at invitere hende ud, så kan det være det er nemmere at skrive til hende på sms eller måske et brev, hvor du foreslår, at I kunne lave noget sammen. En anden mulighed er, at I er nogle stykker der går i biografen sammen eller noget andet, hvor du så har lejlighed for at tale mere med hende og finde ud af, om hun måske også godt kan lide dig?
Du kan selvfølgelig også være superfræk og sige til hende, at du stadig rigtig godt kan lide hende, og hvis hun stadig ikke synes hun kender dig så godt, så kan I jo lave nogle ting sammen, så hun kan lære dig at kende? Eller måske spørge hende, hvad hun har lyst til at I kan lave sammen, så hun kan lære dig bedre at kende?
Det er oftest sådan, at piger godt kan gå og vente i rigtig lang tid på, at drengen tager initiativ til at spørge om man for eksempel skal være kærester eller fortæller, at han godt kan lide hende. Mange piger har en romantisk forestilling om, at det er drengen, som skal vise sin kærlighed til pigen først, så tænk nu, hvis hun bare går rundt og venter på, at du skal sige noget igen..
Uden at være total lyseslukker, så kan det selvfølgelig også være, at hun har det rigtig fint med, at I er gode venner og ikke har lyst til mere.. Men når man er forelsket i en anden person, så bliver man nødt til at tage nogle chancer ind imellem for ellers finder man aldrig ud af hvordan den anden har det.. Og så er det måske bedre at have prøvet og måske blive afvist end slet ikke at prøve og bare gå rundt og tænke på hvordan det kunne have været.. synes du ikke?
Jeg håber, at du føler dig hjulpet lidt videre.
Bedste hilsner fra BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat