Brev

Skriver med en 18 årig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14-årige

Tak for dit brev, hvor du fortæller, at du er blevet forelsket i en person på nettet.

Du er helt sikkert ikke den første, der er blevet forelsket i en person, som man har delt sine tanker og følelser med på nettet. Jeg tror, at mange vil give dig ret: Man kan sagtens blive forelsket, selvom man ikke sender nøgenbilleder til hinanden.

Jeg kan se, at I har lyst til at se hinanden; men du skriver, at stor afstand gør det besværligt at mødes. Der er også en anden og mere alvorlig grund til, at I ikke bare kan mødes og gøre det I har lyst til; den seksuelle lavalder. Ingen voksen må gøre noget sammen med dig, der har med sex at gøre. Den seksuelle lavalder betyder endda, at det er ulovligt at have samleje eller andre former for sex med en person, der er under 15 år, hvis man selv er over 15 år.

Du spørger, om du skal sige noget til dine forældre? Det synes jeg. Hvis man taler godt med sine forældre, kan det være en hjælp at være åben om sine tanker og tvivl, når man befinder sig i en uvant situation og måske har brug for en rettesnor. Dine forældre kender til den seksuelle lavalder, vil jeg tro, for den kender de allerfleste voksne; de vil sikkert minde dig om reglen, der er lavet for at beskytte børn og unge.

Derudover vil jeg sige, at det generelt er godt, at ens nærmeste ved, hvor man befinder sig. Så kan de nemlig komme en til hjælp, hvis man fx bliver overrasket over et ubehageligt møde.

Nu er du jo oppe mod meget stærke kræfter, for du er ramt af stærke følelser; det kan føles næsten som en rus at være forelsket. Derfor er det en god ide at snakke med andre for at få ideer og forslag til, hvad du kan gøre – præcis som du har gjort ved at skrive til BørneTelefonen.

Hvis du føler behov for at blive hjulpet videre, kender jeg til to rådgivninger, der har hjulpet mange unge og som er relevante for dig :Henvisning: Sexlinien og LGBT+ Ungdom

Jeg håber, du har lyst til at tage kontakt til rådgiverne her og at du får nogle samtaler, der føles som en hjælp for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat