Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skal jeg stoppe mens legen er god?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Jeg kan godt forstå, at du føler, at du står med en svær beslutning foran dig. For hvad skal man gøre, når man som du, får følelser for en fyr der er ældre og som er i et forhold med en anden? Skal du stoppe med at se ham, eller forsætte og se hvad der sker?

Utroskab er altid svært, fordi man kan næsten ikke undgå, at der er en der bliver såret. Jeg tænker, at du ville blive ked af det, hvis du havde en kæreste som var sammen med en anden? Det er ikke fordi, at jeg vil give dig dårlig samvittighed, men jeg vil ønske for dig, at du tænker lidt over det. Jeg skriver det også, fordi jeg tænker, at du fortjener at være sammen med en, som ikke er i et forhold med en anden. Giver det mon mening for dig?

Når det er sagt, så lyder det som om, at I er glade for hinanden og at I er bevidste om aldersforskellen - det synes jeg er positivt. Man kan jo være to meget forskellige steder, når man er 16 og i tyverne. Men man kan jo ikke selv styre hvem man bliver forelsket i, og man kan ikke bare tænde og slukke for sine følelser. Derfor, så tænker jeg, at det bedste du kan gøre er, at være ærlig og fortælle ham hvordan du har det.

Jeg synes også, du skal spørge ham, hvordan han opfatter jeres forhold. Hvad tænker du om det?

Måske vil det føre til en beslutning, som vil gøre dig ked af det - men jeg tænker, at det er vigtigt at du finder ud af hvad både du og han vil. Hvis det ender med, at du er nødt til at opgive ham, skal du huske, at det er godt at blive trøstet af sine veninder i sådan en situation. Ulykkelig kærlighed er slet ikke sjovt og det kan være rigtig svært, at se hvordan man skal komme videre.

Jeg håber at mine forslag kan hjælpe dig, og at du både bruger både hjertet og hovedet i dine overvejelser. Hvis du har brug for at få snakket mere om det hele, så er du meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på telefon, chat eller SMS. Her sidder en masse søde rådgivere, der er gode at snakke med.

Alt det bedste fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat