Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skal jeg sende ham et nøgenbillede?

Hej brevkasse!????

Jeg vil starte med at sige tusind tak for alt den hjælp i giver både til mig, men også til alle andre unge. I har virkelig hjulpet mig med så mange ting, hvor jeg følte at jeg ikke kunne dele det med nogen af dem jeg kender❤️❤️

Nu har jeg så en ny ting, som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal takle. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg oplever en masse som jeg aldrig har prøvet før.

Jeg har nemlig fået min første rigtige kæreste og eftersom vi begge er unge og i puberteten er vi meget nysgerrige på hinanden. Når vi er sammen alene røre vi meget ved hinanden. Vi kysser og nusser og alt det der, men vi har stadig ikke været nøgne overfor hinanden. Han spurgte mig en dag om vi skulle prøve at være nøgne men jeg turde ikke.

Altså på en måde vil jeg gerne, men jeg synes det er lidt pinligt hvis jeg skal tage tøjet af foran ham. Det sagde jeg så til ham og så forslog han at jeg kunne starte med at sende nøgenbilleder.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svarer. Altså på en måde synes jeg det var et godt forslog, men jeg har hørt en masse historier om piger der har sendt nøgenbilleder til deres kæreste og da de så slog op har kæresten sendt dem videre til andre.

Jeg er overbevist om at min kæreste aldrig nogensinde ville gøre sådan noget, men hvis han nu gjorde?

Så mit spørgsmål er bare om jeg skal stole på ham og sende nøgenbilleder eller om jeg skal lade være.

Altså jeg synes selv der er fordele og ulemper ved begge dele, hvad mener i jeg skal gøre?????

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige

Tak for dit brev. Det er rigtig dejligt at læse, at du har haft glæde af Brevkassen tidligere. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at rådgive dig i den situation du har nu.

Allerførst vil jeg sige, at det lyder som om du har en sød og rar kæreste, som du har det skønt og spændende sammen med. Umiddelbart forstår jeg godt, at det lyder fordelagtigt at kunne begynde med at være nøgen på et foto, for det føles ikke helt så virkeligt som når I står overfor hinanden, vel? Med et foto kommer du forbi ”det pinlige punkt”, hvor du virkelig mærker, at du overskrider en grænse du har haft hele dit liv.
Men som jeg ser det, kan der være to store ulemper. Jeg ved ikke om du er enig, men nu får du mit bud på dem her:

1.       Når du tøver med at være nøgen, fordi du synes det er pinligt, så synes jeg du skal lytte til dig selv. Du skal ikke sende et nøgenfoto.

Hvis man føler, at noget er pinligt, så mærker man, at man står overfor en grænse, som man ikke har lyst til at gå over.  Det betyder ikke, at man ALDRIG skal krydse den grænse, men det betyder, at man bare ikke er klar. Og det er helt ok.
Men der kommer en dag hvor man er helt klar, og så føles det bare rart og rigtigt. En måde at blive klar på, er at lære hinanden endnu bedre at kende som kærester, og bare fortsætte med at nusse og kysse som i allerede gør. Så opstår der endnu mere tryghed og tillid, og det er nødvendigt, tænker jeg. Hvad mener du mon?
Fordelen ved at give sig god tid er, at det bliver endnu finere at være nøgne sammen, når den dag kommer, tror du ikke?

2.       Hvis man sender et nøgenfoto til sin kæreste – hvilket man er i sin gode ret til – så må det aldrig nogensinde sendes videre til andre, med mindre man selv har givet udtrykkelig lov til det.

Problemerne opstår alligevel for mange når kæresteforholdet er slut, og den ene part måske er såret og vil hævne sig.  Det er desværre alt for nemt lige at trykke send på sin telefon og dele et foto af sin ex-kæreste. Vi oplever her på BørneTelefonen, at det sker for rigtig mange børn og unge hver dag, selvom det er hamrende ulovligt og man faktisk havde en aftale - og havde tillid til den anden.

Jeg ved ikke, om det vil ske for dig og din kæreste, men jeg føler at jeg må sige, at der er en stor risiko for den slags, hver gang vi sender nudes til hinanden. Den risiko har du meget klogt også selv overvejet allerede, kan jeg se i dit brev.

Mit råd til dig er: Vent til du er klar, og spring ud at være nøgen IRL, når du ikke synes det er pinligt mere. Du skal ikke presse dig selv, det bliver der ikke noget godt ud af.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat