Skal de skilles eller..?

Kære pige på 12 år!

Jeg kan godt forstå, at du går og er ked af det, nu du tror dine forældre skal skillse. Særligt, hvis du også tror, at det kan have noget med dig at gøre.

Men forældre går fra hinanden, når de holder op med at elske hinanden. Og det har ikke noget med børnene at gøre. Aldrig! 

Jeg tror, din far kommer til at sige de ting, som han siger, når han er vred eller ked af det over at skændes med din mor. Jeg tror ikke, at han tænker over, hvilke tanker han sætter i gang inde i dit hoved. Men jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver rigtig ked af det. For når han siger sådan, så kommer det jo netop til at lyde som om, du også er en, han vil flytte væk fra. Også selvom jeg er ret sikker på, at det slet ikke er sådan, han har det.

Det er vigtigt for mig at sige, at du ikke har et ansvar for, hvis dine forældre vælger at blive skilt. Dét har de selv. Derfor skal du heller ikke være bange for, om din far flytter væk, hvis din lærer taler med ham. For de problemer, han og din mor har, har intet med dig at gøre. En skilsmisse er ALDRIG børnenes ansvar. 

Til gengæld har dine forældre et ansvar for at passe på dig og dine søskende og sørge for, at I har det godt. Og lige nu kan jeg høre, at du ikke har det godt, Du er bekymret, og du går alene med det. 

Når vi går alene med vores tanker, kan tankerne tit vokse sig enormt store inde i vores hoveder. Og vi finder vi først ud af, om vi har grund til bekymring, når vi får talt med andre, Derfor tror jeg, det kunne være en lettelser for dig, at finde ud af, om dine forældre virkelig har planer om at blive skilt. Eller om det bare er noget, de siger, når de skændes. 

Jeg kan godt høre, at du ikke rigtig har lyst til at tale med dine forældre. Og det kan jeg godt forstå, hvis du føler, at de griner ad dig og ikke tager dig alvorligt.

Derfor er det også rigtig godt, at du har talt med din lærer. Og selvom du nu er bange for, at hun taler med din far, så tror jeg faktisk, at det er en ret god ide, at hun gør det. For så kan det være, at han lytter. 

Dine forældre tænker nok ikke over, hvor meget det går dig på, at de skændes. Og de har måske ikke lagt mærke til, at du går og er bekymret over, om de skal skilles. Derfor er det vigtigt, at de får det at vide, fra en de lytter til. Og det kunne netop være din lærer.

Hvis din lærer fortæller dem, hvor ked af det, du er, vil det måske få dem til at tænke over deres skænderier. Måske har de fået nogle dårlige vaner med at skændes og sige ting, de i virkeligheden ikke mener. Måske har de faktisk besluttet, at de vil skilles. Og så er det vigtigt, at I får en snak om det. 

Kunne du tage en snak med din lærer igen og fortælle hende, at du er bekymret for, hvad der vil ske, hvis hun taler med din far. Så kan I tale om, hvad hun kan sige, når hun taler med ham. Hvis hun fortæller dig, hvad hun vil sige, så bliver du måske lidt mere rolig. 

Med hensyn til den søde dreng i klassen, du måske er blevet lidt forelsket i, kan jeg sagtens forstå, at du tænker på, hvordan han skal få øje på dig. Og det er ikke mærkeligt, at du får tanken om, at han vil lægge mere mærke til dig, hvis dine forældre skilles. 

Men jeg tror godt, at han kan få øje på dig, uden at dine forældre bliver skilt. Og faktisk er det nok en fordel, at han får øje på dig - fordi du er DIG, og ikke fordi du er ked af det. Du er en pige, der indeholder mange  gode ting - det kan jeg læse af dit brev. Og det er det, den søde dreng skal få øje på.

Måske kan du derfor starte med at se på ham og smile til ham, når I mødes. Hold øjenkontakten lidt længere end normalt.  Du kan også sige nogle få ting til ham, som kan starte en lille snak imellem jer. Dét kan måske være starten på, at I bliver gode venner eller måske lidt forelskede begge to. Dét er ikke til at vide nu, men måske kan det ske.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du kan jo vise dit brev og mit svar til din lærer. Du har nemlig så fint forklaret, hvordan du går rundt og bekymrer dig.

Tanker og kærlig hilsen fra

BørneTelefonen