Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

skænderier i forholdet

hej

jeg er en dreng på 14 år og jeg har brug for hjælp.

mig og min kæreste har skændtes meget og det sker stadig men ikke ligeså tit. hun er 13 år og jeg er 14 hun bor i jylland og jeg i københavn.

hun er ikke så glad for at jeg er sammen med mine venner da mine venner og jeg ikke kan “opføre” os ordenligt, jeg ved ikke om det har noget med det at gøre at vi skændes.

for et par dage siden sagde hun at hun ville holde pause og vi har ikke så meget kontakt som vi plejer at have, hvad kan det betyde?

vi er begge to meget forelsket i hinanden. hendes mor har også sagt til mig at jeg var den bedste kæreste hun har haft og at hun var meget glad for mig. jeg har aldrig været forelsket før nu.

når vi skændes er jeg helt vildt bange for at miste hende da vores skænderier nogle gange er så store at vi er ved at gå fra hinanden .

for to uger siden kom jeg hjem til hende med en rose til hende og en ring som jeg havde købt i spanien hun blev helt vildt glad for det og så gik der to uger hvor vi var sammen hvor hun var glad hele tiden og vores forhold gik perfekt.

men så i torsdags havde vi et lille skænderi og da vi så var sammen i weekend virkede hun sur men hun havde også menustration så det har nok noget med det at gøre. men så for et par dage siden sagde hun at hun ville holde pause.

jeg ved hun stadig elsker mig fordi hun sagde det til mig i går men det føles lidt som om vi er ved at glide fra hinanden, det er ihvertfald min mave fornemmelse. jeg skal være sammen med hende i næste weekend og håber på at jeg kan lave om på alt det her så vi kan få et godt forhold.
 
nogle gode råd til hvad jeg kan gøre for at vores forhold bliver godt eller evt sige til hende så jeg kan gøre hende glad eller sådan noget

tak på forhånd.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14
Tak for dit brev. Jeg forstår godt, at du synes at det er svært, når dig og din kæreste tit kommer til at skændes. Selvom I er forelskede, kan I jo godt blive uenige om mange ting. På en måde synes jeg, at det er godt, at I kan diskutere og sige jeres mening om tingene. Nu ved jeg jo ikke, om det er sådan rigtige skænderier, hvor I råber og skriger, eller om det bare er hvor I hver især siger jeres mening..? Hvis det er det sidste, tænker jeg, at du måske bare skal vænne dig til, at du ikke altid kan være enig med din kæreste, men at det er ok at være uenig? Man behøver ikke at være enig om alt, selvom man er kærester.
Det med at din kæreste har sagt, at hun gerne vil holde en pause, kan jo betyde, at hun er kommet lidt i tvivl om jeres forhold? Du skriver, at hun ikke bryder sig om, at du er sammen med dine venner, fordi I ikke kan opføre jer ordentligt. Hvis det I laver er noget dumt, der går ud over andre mennesker, kan jeg egentlig godt forstå, at din kæreste ikke synes om det. Er det mon sådan, det er ? Så kan du jo overveje hvad der betyder mest for dig. Det er tydeligt, at din kæreste betyder meget for dig, men hvis dine venner betyder lige så meget, må du jo gøre op med dig selv, hvad du vil vælge. Du kan jo spørge hende, hvad hun egentlig mener med det. 
Held og lykke med det. Hvis du har lyst, kan du altid ringe til BørneTelefonen og tale mere direkte med en rådgiver på 116 111.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat