Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sexualitet

Hej, jeg er en dreng på 14 som tror at jeg er homosexuel.

Jeg har meget længe været vildt forelsket i en fra min klasse men ved ikke om jeg skal fortælle ham det fordi jeg er bange for hans reaktion og om han kommer til at fortælle det til nogen. Bla min familie.

Jeg kunne nemmelig godt tænke Mig at have sex med ham. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen mig

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 14 år.

Der er jo altid en 'risiko' ved det, hvis man fortæller et andet menneske, at man er forelsket i ham eller hende. Man risikerer, at de ikke føler det samme, og så står man tilbage og føler sig ulykkelig og måske oven i købet lidt kikset, fordi man har blottet sig selv. 

Kan du mon mærke, at din kammerat har følelser for dig? Måske er du usikker på det, for du skriver, at du er bange for hans reaktion. Måske du skulle passe lidt på dig selv, og ikke sige det direkte til ham, at du er forelsket. Kunne du tale om det på andre måder med ham, om det at være forelsket? Det kunne være at tale om forelskelser i både piger og/eller drenge. Så du får en fornemmelse for, hvordan han ser på, hvem han kunne blive forelsket i.

Ellers kan det også være, at du kan prøve at holde øjenkontakt med ham. Give ham komplimenter. Se hvordan han reagerer på det? Jeg er lidt forsigtig med at sige, at du bare skal satse og se hvad der sker. Især når du skriver, at du tror du er homoseksuel.

Det lyder ikke som om, du har snakket med nogen om det. Du skriver i hvert fald, at du er nervøs for, at din klassekammerat skal fortælle om din seksualitet til andre. Så jeg tænker, at du er nysgerrig efter at få prøvet nogle ting af og dermed blive mere sikker på, hvor du står seksuelt. Det lyder som en rigtig god ide. Man kan sagtens være usikker på, hvor man står seksuelt, og der er ikke andet at gøre end at prøve sig frem og få nogle erfaringer. 

Måske har du brug for en snak med en af vores rådgivere. Så kan du ringe/skrive anonymt til BørneTelefonen 16111. Du kan også kigge på rådgivningen http://lgbtungdom.dk/ - her kan du også få rådgivning og der er arrangementer, man kan komme til. Måske kan det hjælpe dig med at blive mere afklaret?

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat