Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex som 14 årig!?

Hej Børnetelefonen…

Jeg har nogle spørgsmål vedrørende sex! Og jeg håber i vil svare hurtigst muligt….

1. Er det okay at være 14 år og havde sex med sin flirt som også er 14!? Altså kan der ske noget ved vi begge er 14 år!?❤️

2. Jeg vil gerne havde sex med min flirt, men jeg er bange for hvad der måske kan ske når vi kun er 14 år

Håber i vil hjælpe mig med mine spørgesmål….

Kh mig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Jeg kan godt forstå, du har en masse tanker omkring sex, og at du er nysgerrig på hvad der er ok. Det er godt, du skriver herind med dine spørgmål.

1. Du spørger, om det er OK, at have sex med en flirt, som er på samme alder som dig – nemlig 14 år. Jeg forstår dit spørgsmål sådan, at du måske tænker på/er lidt bekymret for den seksuelle lavalder? Måske har du hørt om, at man kan blive straffet for at have sex med en, som er under den seksuelle lavalder (som er 15 år)? Men hvis man er 14 år, og man har det rigtig godt med en anden person, som også er 14 år, så er der ikke noget ulovligt i at have sex med hinanden. Hvis du har lyst, kan du også læse lidt mere om den seksuelle lavalder på Sexliniens hjemmeside.

2. Uanset hvor gammel, man er, når man har sex, er det vigtigt, at man føler sig klar til det – og at man ikke føler sig presset til at gøre noget, man faktisk ikke har lyst til. Det er vigtigt, at man har respekt for hinanden, og at man føler sig tryg med den, man gerne vil have sex med.

Det lyder rigtig rart, at du har en flirt, og når du går med tanker om at have sex med ham, tænker jeg, at det betyder, at I er ret glade for hinanden? Måske er I endda på vej til at blive kærester? Hvis I begge er trygge ved hinanden, og hvis I begge føler jer helt klar til det, så kan det være helt OK, hvis I går i seng med hinanden. Men det er vigtigt, at man husker at beskytte sig mod uønsket graviditet og sexsygdomme.

En god måde at beskytte sig mod både seksuelt overførte sygdomme og graviditet på er at bruge kondom. Dem kan man f.eks. købe i alle supermarkeder (de hænger tit helt oppe ved betalingsbåndet), i Matas-forretninger og på apoteket.

Man kan også altid gå til lægen og få mere information om prævention – eller tale med sundhedsplejersken på skolen. Du kan også læse mere hos Sexlinien, og dem kan man også skrive og ringe til, hvis man har andre spørgsmål.

Selvom du måske føler dig helt klar til at have sex, kan det være en rigtig god idé at tale med nogen om det først. Det kan måske være en lidt svær samtale at tage hul på, men hvis man finder en, man snakker godt med, kan det være rigtig rart at vende nogle ting, før man kaster sig ud i at have sex. Måske har du mod på at tale med din mor? Eller måske har du mere lyst til at tale med en veninde?

Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive herind til os på BørneTelefonen. Vi vil meget gerne tale med dig om det hele – og besvare dine spørgsmål, hvis du har nogle. Vores nummer er 116 111.

Pas godt på dig selv – og god fornøjelse med det hele, når du er klar!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat