Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex med min x-kæreste!

Hej, jeg er en pige på 15 år.

Jeg slog op med min x-kæreste for 2 mdr siden, efter vi havde været sammen i 1 år.

Grundet til vi slog op, var egentlig fordi vi havde MANGE flere dårlige end gode dage, og jeg var bare ikke glad til sidst, og det kunne jeg også mærke han ikke var, desværre…. Men, vi er stadig rigtig rigtig gode venner, bedste venner faktisk, og vi sover stadig sammen, osv, vi har detmegry bedere efter kun at være venner, vi er Lee tiden glade og griner sammen… For 3 uger siden have vi sex, selvom vi jo ikke er kærester mere, og havde det igen for 1 uge siden.. Jeg ved ikke om det er normalt, eller om det bare er mega ulækkert at have sex med sin bedste ven efter at have slået op for 2 mdr siden, og ja…. Vi har ikke følelser for hianden længere, men vi har sex, og rører hinanden og alt det der.:/ Er det normalt at have sex med sin bedste ven, efter at have været kærester, eller er det bare mærkeligt og dumt?

Det skal lige siges at vi self har et rigtig tæt forhold, og ved stort set alt om hinanden.

Hilsen den vildt forvirrede 15 årige pige..

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Tak for dit brev. 
Jeg kan sagtens forstå du er forvirret, men det der sker mellem din eks-kæreste og dig er meget normalt og ikke ulækkert. 
Du skriver, at det kun er 2 måneder siden i gik fra hinanden og at grunden var, at I havde mange dårlige dage. Men selvom man ikke fungerer som kærester så kan den fysiske tiltrækning stadig være ret kraftig. Efter et break-up, synes nogle par, at overgangen til at være venner eller måske ikke engang venner, er for svær og derfor kan den uforpligtende sex hjælpe på vej, indtil at sindet og hjertet er fulgt med. Men det gør jo ikke forvirringen mindre.

Jeg synes det er rigtig godt at I har haft snakken og valgt at i vil være venner og jeg tænker at din eks-kæreste også må være en smule forvirret over den måde det fungerer på lige nu?. Venner? Kærester? Bolle-venner?
En ide kunne være at I tog en snak om det. Måske få snakket jer frem til nogle klare linjer, så der ikke er nogen, der får følelser i klemme? Måske også en snak om, hvordan i forholder jer, hvis en af jer får en ny kæreste? Hvordan vil du have det, hvis han finder en ny? Vil det være nemmere, hvis i stoppede med at have sex og 'bare' blev venner? Hvordan vil han have det? 

Som jeg skrev i starten, så er det helt normalt, det du oplever. Men venner/kærester/sex er et vanskeligt felt at navigere i og det kan være svært at holde sine følelser helt ude af det. Så prøv at en dag at tage snakken og få svaret på nogle af spørgsmålene herover. Det tror jeg i hvert fald kunne hjælpe med forvirringen. 

Kærlig Hilsen
BørneTelefonen 
 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat