Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex med min lærer?!

Hej BB.
Jeg er en pige på 16 år.

I 8. klasse fik vi en ny lærer, som jeg synes var super lækker og mega sjov! Jeg turde ikke at snakke med ham for jeg var bange for at rødme. (Det gør jeg tit når han kommer tæt på.)
Da vi fik sommerferie, tænkte jeg på ham helt vildt meget! Jeg overvejede da endda at skrive til ham, men det gjorde jeg ikke.

Da jeg startede i 9. klasse, begyndte jeg at snakke med ham vildt meget. Jeg ved ikke hvordan, men på en eller anden måde begyndte vi at flirte oppe i skolen i skjul. Vi har en lang kælder, hvor der næsten aldrig er nogen. Det eneste tidspunkt der er nogen, er klokken 9 om morgenen og igen klokken 14. Det er skolepedelen som går nede i kælderen og laver et eller andet.
Så mig og læreren går tit ned i kælderen, i pauserne. Sidste gang vi var nede i kælderen var i går (Mandag den 13-01-20) hvor jeg gav ham et blowjob, og vi snavede hele pausen. Vores pause varer altså i en hel time, og vi lavede seksuelle ting sammen i en hel time!

Jeg har et seksuelt forhold med min lærer, og ingen kender til det udover ham og jeg. Jeg har også været hjemme hos ham mange gange før, og nogengangne har vi sex. Ellers så drikker vi alkohol sammen, og han slikker mig. Jeg nyder virkeligt at have sex med ham, han er så god og jeg elsker ham.

Jeg er helt vild med ham, og vil aldrig miste ham.
Er det forkert? Jeg har ikke fortalt det til nogen, men jeg har spurgt nogle af mine veninder hvad de synes når der er stor aldersforskel. Alle mine veninder synes det er ulækkert at date en som er mere end 5 år ældre end sig selv, og derfor tør jeg ikke at fortælle dem det.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige,

Tak for dit brev.

Du skriver at du har en lærer som du i et stykke tid, har synes var lækker og sjov. I 9. klasse er du begyndt at snakke mere med ham, og det har udviklet sig, så I nu er begyndt at have sex sammen både på skolen og hjemme hos ham. Når jeg læser dit brev, tænker jeg at du er meget fascineret af ham og af de seksuelle erfaringer du gør dig. Måske det også bliver ekstra spændende af, at det er hemmeligt?

Du spørger i brevet om det er forkert? Jeg er nødt til at svare, at: Ja, det er det. Derfor er det nødt til at stoppe.

Ikke fordi der er en stor aldersforskel imellem jer, selv om det i sig selv kan skabe nogle store udfordringer. Men fordi han er din lærer, så er det ulovligt, da det er forbudt for en lærer at have et forhold til en af sine elever, så længe eleven er under 18 år.

At have sex med en elev (eller andre man som voksen har ansvar for) blivet set som at udnytte sin stilling, og det har store konsekvenser for din lærer. Måske du godt havde det på fornemmelsen, og at det også var en grundene til at du har skrevet ind?

Det er selvfølgelig godt, du har haft en god oplevelse og ikke har følt dig presset til det, men derfor er det alligevel ikke i orden for lærere og elever at have sex sammen. Hvis andre får kendskab til, at I har haft sex sammen, har de underretningspligt og skal fortælle det til skolen eller til myndighederne. Hvis vi vidste hvem du eller din lærer var, skulle vi faktisk også kontakte myndighederne.

Jeg kan godt forstå, at det er virkelig svært, fordi du beskriver at elske ham. Og når man føler sig tæt knyttet til nogen og også er seksuelt tiltrukket af vedkommende, kan det næsten virke mere forkert ikke at handle på det. Det forstår jeg rigtig godt.

Men hvad skal du så gøre nu, når du har alle de her følelser for ham, men godt ved, at det er ulovligt? Din lærer kender godt til denne lov og ved, at det her må han ikke. Det er også ham, som ansvarlig voksen, der burde vide, at man ikke bør blande rollen som lærer sammen med rollen som sexpartner. Også fordi din lærer så ikke længere kan lave en sikker faglig vurdering af dig som elev, når I har et seksuelt forhold.

Du tænker måske, at du ikke vil sige det til nogen, fordi det kan få stor betydning for din lærer og du er glad for ham? Og det forstår jeg godt. Men det er vigtigt at din lærer tager ansvar for, hvad der er sket. Han er den voksne, og det er derfor ham, som er ansvarlig for at det har udviklet sig et sted hen, som det slet ikke skulle. Og det er vigtigt at det ikke sker igen, for hverken dig eller andre.

Jeg skal derfor opfordre dig til at gå til nogen og fortælle det – på grund af loven. Måske virker det lidt hårdt at skrive sådan, når du skriver, du føler, I har noget sammen. Men I kan ikke udvikle det til noget mere lige nu og din lærer risikerer endda fængsel ved det. Han ved godt, at I ikke kan udvikle det til noget nu, hvis han vil blive ved med at undervise unge under 18 år.

Tal med din lærer og sig, at I ikke kan have sex mere, fordi det er ulovligt og blander nogle roller sammen, som er uheldige. Også selvom du er glad for ham. Principielt kunne I have et forhold, når du er over 18 år og I ikke længere var på samme skole. Men lige nu er det ikke en mulighed.

Du kan også tale med fx en anden lærer, skolelederen, politiet eller en socialrådgiver om, hvad I har haft sammen, inden du taler med din lærer? På den måde sikrer du at din lærer ikke eventuelt har sex med andre elever samtidig med dig eller senere hen. Det er op til dig, hvad der føles rigtigt at gøre som det første.

Jeg håber, at du lader fornuften få lov at fylde mest, selvom jeg godt ved, at der er en masse følelser blandet ind i det her. Men reglen er som sagt til for at beskytte elever under 18 år, fordi man som lærer har et særligt personligt og fagligt ansvar overfor sine elever.

Har du brug for at tale mere om det, så ring eller skriv endelig til os på 116 111.

Alt det bedste og mange kærlige hilsner fra

BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat