Brev

Sex

Hej

jeg er 14år og mig og min kæreste sender nøgenbilleder

men jeg vil god have sex med hende

men ved ikke hvordan jeg skal sige det

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Det er meget forskelligt, hvornår man føler sig klar til sex. For nogle er det en stor ting at have sex med en anden for første gang, og for andre betyder det ikke lige så meget.

Mon du kan prøve at tale med din kæreste om, hvad hun har lyst til? Måske kan I sammen tale om, hvad I godt kan lide og prøve jer lidt frem, hvis I begge to har lyst?

Hvis I på et tidspunkt beslutter at have sex med hinanden, er det vigtigt, at I husker at beskytte jer mod graviditet og kønssygdomme. Det kan I gøre med  prævention, f.eks. kondom, p-piller eller noget helt tredje. Det er jo jeres begge ansvar, at beskytte sig under sex, så I ikke risikerer, at din kæreste bliver gravid.

Mange hilsner

BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat