Selvtillid

Kære du,

Tak for dit brev. Jeg synes det er meget flot af dig at skriver herind, og jeg tænker at du sidder med en følelse som rigtig mange andre på din alder også kan genkende.

Du skriver at du kæmper med lav selvtillid og er ked af at du har bumser. I puberteten er man i gang med at finde ud af, hvem man er og vil være som person. Kroppen ændrer sig og mange oplever denne tid som en god men også forvirrende tid. Det er også en tid, hvor hormonerne raser og det påvirker blandt andet huden. Som du selv skriver, er det meget naturligt at have problemer med uren hud, når man er på vej til eller er teenager. Til trods for at det er normalt, kan det være vanskeligt og ramme selvtilliden. Det kan være rigtig svært at komme af med sine bumser, men der er alligevel nogle ting, man selv kan gøre. Måske gør du i forvejen allerede alle disse ting: At holde huden ren, spise sund mad herunder en masse grøntsager og ikke for meget fedt og sukker, dyrke motion og drikke masser af vand. Hvis det er meget slemt med bumser, kan lægen nogle gange hjælpe med creme og piller.

Du skriver at du sjældent kigger i spejlet og er glad for dig selv og dit blonde hår. Måske skal du til at øve dig ved at sige nogle pæne ting til dig selv når du står foran spejlet. Se på hvad du er glad for ved dit udseende eller din krop. Måske det virker fjollet at sige det højt, men giv det en chance og se om det ikke virker. Hvis du selv tror på at du er smuk, så ser andre også din skønhed og selvtillid. Vi har alle noget vi kan være stolte af og for mig lyder det blandt andet som om du har et smukt blondt hår. Måske du kan øve dig lidt i at sætte det på forskellige smukke måder?

Du skriver at du oplever at drengene kigger efter de andre piger og ikke dig. I jeres alder er man ofte lidt genert og derfor er det ikke sikkert du opdager, hvis en af drengene kigger på dig. Måske kigger han væk, hvis du kigger tilbage, fordi han er genert? Jeg er ganske sikker på flere af dine veninder fra klassen kan genkende de ting du skriver, selvom du måske tror de har styr på det hele. Derfor vil jeg da anbefale du snakker med dem om de tanker du går med, måske I kan støtte hinanden og give hinanden gode råd? Vil du mon have modet til dette?

Nu er du blevet glad for din storebrors ven og spørger om du overhovedet må være glad for ham. Hvis der er 11 måneder mellem jer, er der jo intet i vejen for at være glad for ham. Måske du mere er i tvivl om hvad din bror ville synes om at du er blevet glad for hans ven? De fleste brødre ville nok synes at lillesøstre skal holde sig væk. Jeg tænker dog at du skal give det lidt tid og hvis du oplever at han viser interesse for dig, kan du måske høre om I skal lave noget sammen en dag. Et godt sted at starte er ved at sende ham et smil, næste gang i ses. Det råd virker faktisk ofte ret godt, så måske du også kan prøve det af i skolen, hvis der er en dreng du synes om.

Jeg håber du kunne bruge mit svar og husk at du altid er velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111, hvor der sidder rådgivere klar til at snakke.

De bedste hilsner

Børnetelefonen