Kære pige på 11 år,
Tusind tak for dit brev! Jeg kan læse, at du går rundt med nogle forskellige svære ting, så jeg er glad for, du skriver. Jeg håber, mit svar hjælper dig lidt videre.
Du fortæller, at du føler dig anderledes, fordi dine forældre er skilt – måske mest, fordi de andre fra klassen, synes, det virker unaturligt? Måske har dine forældre allerede fortalt dig det, men der er rigtig mange børn, der har forældre, som er skilt. I Danmark er det sådan at halvdelen af alle ægteskaber skilles igen. Så det er faktisk slet ikke unormalt eller unaturligt. Måske er der bare ikke så mange i din klasse, der har forældre, der er skilte?
Uanset hvad kan det måske hjælpe at tænke på, at det, at dine forældre er skilt, faktisk ikke har noget med dig at gøre. Det er dine forældre, der har besluttet, at de var nødt til at lade sig skille. Nogle gange skal du måske nogle andre ting end dem i klassen, hvor familien bor sammen, men det gør dig ikke unormal eller unaturlig.
Jeg kan godt forstå, hvis du bliver rigtig ked af det, hvis dine klassekammerater synes, det virker unaturligt. Derfor tænker at det vil være godt at tale med dine forældre om, hvordan dine klassekammerater taler om det med skilsmisser - at have skilte forældre? Det kan være så svært at gå alene med sådan en følelse af at være anderledes. Derfor tænker jeg, det vil være rart for dig, hvis du får talt med nogen, som er tæt på dig.
Måske kan dine forældre også hjælpe dig med at tale med din klasselærer. Det kan være, at din klasselærer kan holde en “klassens time”, hvor han/hun fortæller hele klassen om alle de forskellige måder, man kan være en familie på i dag. Jeg tænker nemlig, at dine klassekammerater måske synes, det virker unaturligt med skilte forældre, fordi de faktisk ikke ved så meget om det – måske ved de ikke, at der faktisk er rigtig mange, der har skilte forældre.
Tror du, at du ville have mod på at tale med dine forældre om det? Og kunne du forestille dig, at det ville hjælpe?
Du fortæller også, at du bliver mobbet, og det lyder bare så ubehageligt, at du har en følelse af, at de tre piger fra klassen måske bare vil have, at du begår selvmord, og det lyder så hårdt, at de truer dig.
Det er meget vigtigt, at du hurtigt får hjælp til at stoppe pigerne! Det er slet ikke i orden, at de får dig til at føle sådan, og det må være rigtig svært for dig, når de skriver til dig – og når de truer dig.
Jeg synes du skal vise det pigerne skriver til dig - både til dine forældre og din lærer eller en anden voksen, som tager det alvorligt og vil hjælpe dig. Så I kan tale sammen om det pigerne skriver, og det du føler når du læser det.
Det kan også være, at du kender en anden voksen, du har lyst til at fortælle det hele til? Det vigtige er, at du får snakket med en voksen om det, som kan hjælpe dig med at stoppe pigerne – f.eks. ved at hjælpe dig med at snakke med din klasselærer.
Til sidst skriver du om O, som du er vild med, men som er kærester med en fra pige-gruppen. Det kan være ret hårdt at være forelsket i en, der allerede har en kæreste, og det kan være svært at “komme videre”. Du er slet ikke alene om følelsen, og BørneTelefonen har samlet nogle gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man er ulykkeligt forelsket. Måske kan et par af rådene hjælpe dig?
Hvis du synes, at du har brug for at tale med nogen om det, og hvis du ikke har lyst til, at det skal være din mor eller far eller en anden, som er tæt på dig, er du meget velkommen til at ringe eller sms'e os på BørneTelefonen 116111 - du kan også logge på Chatten. Det kan også være andre ting du har lyst til at snakke om?
Vi vil meget gerne tale med dig, hvis du har brug for det. Det er i hvert fald meget vigtigt, at du får talt med nogen, så du kan få hjælp til at få det bedre.
Pas rigtig godt på dig selv.
De aller kærligste hilsner
BørneTelefonen
