Kære du på 14
Tak for dit brev til brevkassen om din forelskelse i en dreng du har mødt over de sociale medier. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig.
Når jeg læser dit brev forstår jeg det sådan, at problemet er, at I bor langt fra hinanden og det derfor er svært for jer at mødes. Derfor har du afsluttet det - det håber jeg er rigtigt forstået? Jeg er nysgerrig på, hvad der er vigtigst for dig, er det vigtigt for dig, at han er i dit liv på trods af, at i er langt fra hinanden, eller er det vigtigere for dig at I kan mødes og være sammen på andre måder end at skrive og skype sammen? Jeg tænker, at du nok skal gøre dig nogle tanker om, hvad der er vigtigst for dig? Grunden til det er, at jeg tænker, at problemet med, at I er langt væk fra hinanden vil blive ved med at være der, så måske du skal overveje om du kan leve med, at I fysisk er langt fra hinanden. Hvis du beslutter at du godt kan leve med det, fordi det ham du vil have, så kunne det måske være en idé at skrive til ham og forklare, hvordan du har det og hvad du har gjort op med dig selv – har du mon mod på det?
Hvis du kommer frem til, at du ikke kan leve med den måde I kan være sammen på, tænker jeg, at du skal igennem en proces, hvor du giver slip på ham og ønsket om jer. Det er noget der kan tage noget tid, men det bliver bedre og bedre. Du skriver I dit brev, at du tænker på ham hver dag, hvert minut, andre som har oplevet at få deres hjerte knust fortæller, at det bliver bedre og bedre, men at det tager noget tid. Du skriver også i dit brev, at I var rigtigt gode venner.Har du overvejet, om I måske kan forblive venner uden, at det er meningen at I skal blive kærester? Det måske også en ting du kan gøre op med dig selv, hvad er det du savner? Hans venskab eller tanken om, at I skulle blive mere en venner? Giver det mening?
Jeg tænker på, om du har gjort dig nogle overvejelser om, hvad det er ved ham som gør du så godt kunne lide ham? Hvad var særligt ved ham? Du skriver han er den sødeste dreng, du nogensinde har snakket med. Hvad sagde han som gjorde, at han er så sød? Hvis du ved hvad, der fik dig til at føle sådan og hvad han gjorde som er vigtigt for dig, tænker jeg, at du kan bruge det til at kigge på folk som bor tættere på dig?! Er der mon nogen, der kan noget af det samme? Eller hvis du møder nye mennesker, er der så nogle af dem, der kan give dig noget af det samme? Måske kan du være lidt detektiv på at finde alle de vigtige ting, som han gjorde og sagde, i andre og se om der ikke også er nogle der har noget af det samme? Jeg skriver ikke dette for at sige, at du bare skal finde en anden, men for at du får en viden om dig selv, hvad der er vigtigt for dig i andre mennesker. Hvad mon du tænker om det?
Du skriver, at et andet problem er også, at du skubber folk væk fordi du ikke vil såres, og du synes du så sårer dem inden de sårer dig. Mon det er sådan de andre også oplever det? Du skriver, at det er noget du gør pga. din far. Det fortæller mig, at du er en pige som ved rigtigt meget om dig selv og det er meget flot. Der er ikke mange på 14, der er så bevidste omkring, hvorfor de gør som de gør. Det her med, at skubbe folk væk, har været en måde du har lært at gøre for at undgå at blive såret - passe på dig selv, fx af din far, det har sikkert virket for dig overfor nogle mennesker. Nu er det bare sådan, at du alligevel føler dig såret ved at skubbe ham du har mødt væk. Det får mig til at tænke på, om du mon vil have noget hjælp til at lave lidt om på reaktionsmønsteret. Det kan være at du har brug for at tale med nogen om det med din far, så du får sat nogle ord på og får talt om hvordan du kan passe på dig selv, uden at skubbe de mennesker væk, som vil dig det godt. Det kan måske være det kan hjælpe dig til at gøre noget andet for at undgå at blive såret og undgå at såre andre?
Hvis du tænker det vil være hjælpsomt for dig, er der måske nogen du kommer i tanker om, som vil være god at tale med? Ellers håber jeg du vil skrive her ind igen, og gerne ringe, sms eller chatte ind til BørneTelefonen på 116111. Vi sidder klar med dygtige rådgivere som gerne vil lytte, og sammen kan I komme på nogle ideer til, hvad man ellers kan gøre for at mindske riskoen for at blive såret og samtidig få mod til at lukke dem ind, som vil dig det godt.
Jeg håber mit brev har givet dig nogle tanker om, hvad du kan gøre.
Mange tanker og hilsner fra BørneTelefonen
