Kære pige på 13 år,
Tusind tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp – for der er hjælp at hente og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at indse, at selvmord aldrig vil være den rigtige løsning. Du har beskrevet situationen rigtig fint. Jeg kan godt forstå, at du har givet dit brev overskriften ”rodet liv”, for du har oplevet en del ting både i dit kærlighedsliv og på vennefronten.
Du skriver, at du i de seneste år har tænkt på selvmord, da dit liv er venner og du lige nu kun har få venner og i øvrigt føler, at alle bagtaler dig. Jeg får en fornemmelse af, at det er en følelse, der er opstået efter alle de andre ting, som du meget fint beskriver i dit brev, med skiftende forhold, billeder og historier som ikke er helt sande. Jeg får et indtryk af, at du egentlig også selv tænker den sammenhæng ind – er det mon rigtig forstået?
Når man læser din historie, så det er dejligt at læse, at du har været en populær og ombejlet pige. Det støtter også det indtryk, som jeg ellers får af dig, når jeg læser dit brev – at du er en interessant pige med fart over feltet. Jeg fornemmer, at den status faktisk var ret vigtig for dig og at det, at det nu har ændret sig, måske i virkeligheden er medvirkende til, at du går og har det, som du har det nu – og måske ikke rigtig kan overskue, hvordan du kan få det godt igen. Er det helt forkert forstået? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om situationen mon ville være den samme, hvis du med den viden og erfaring, som du har i dag, kunne gå tilbage og gøre nogen af de her ting om? Jeg tror det nemlig ikke. Desværre kan man jo ikke det – men som du også selv skriver, så begår vi jo alle fejl og sådan er det. Det vigtige er måske så bare, at man lærer af sine fejl og undgår at begå de samme igen og igen. Og fordi man netop ikke kan gå tilbage og gøre det om, så bliver man på en eller anden måde nødt til at lære af sine erfaringer og de valg man fik taget, og gøre det så godt som muligt i fremtiden. Jeg fornemmer tydeligt i dit brev, at du har lært meget, på en lidt hård måde - og måske nu i virkeligheden har en rigtig god baggrund for at viden hvordan du tænker man er en god kæreste og ven. Kan du følge mig?
Når jeg læser dit brev, bliver jeg lidt nysgerrig på, om du nogensinde har talt eller skrevet med dine tidligere kærester og venner, hvordan det hele så ud fra dit synspunkt og hvorfor du fik gjort de ting - og måske har du også brug for at sige undskyld og nogen har brug for at sige undskyld til dig? Jeg skriver sådan til dig, da jeg ikke kan lade være med at tænke på, om mon ikke nøglen til, at du kan få det bedre igen, kunne ligge i at få redet trådene ud med dem? Altså få et godt eller bedre forhold til dem igen og måske genvinde noget af din tidligere status? Jeg tænker her, at du evt. kunne prøve at vende billedet. Hvad ville du sige, hvis en anden pige fra din klasse eller omgangskreds kunne fortælle samme historie, men bagefter kom og forklarede og undskyldte? Jeg ved, at hvis det var mig, så ville jeg have enorm respekt for det, acceptere og give vedkommende en chance til. For vi kan alle begå fejl og det, at man også selv kan se det, synes jeg er enormt sejt, modigt og respektindgydende. Jeg ved godt, at det ikke bare vil være helt let at skulle gå tilbage og gøre det. Og måske du heller ikke behøver at skulle rede trådene ud med dem alle – måske du selv kan komme i tanke om hvem, som det vil være vigtigst for dig at få tilbage i dit liv igen? Jeg ved, at det vil kræve mod og nok også lidt forberedelse. Jeg tænker, at der er flere måder, som man kunne gøre det på. Man kan selvfølgelig altid 'bare' snakke med dem enten direkte eller i telefon. Men måske det vil være lidt lettere at indlede kontakten, hvis du skrev et brev, en mail eller besked over Facebook til dem. Tror du, at det kunne være en mulighed for dig? Og tror du, at det ville kunne hjælpe dig med at få det godt igen? Jeg får klart et indtryk af, at det faktisk vil kunne betyde meget for dig.
Det er rigtig dejligt at læse, at du stadig har en rigtig god veninde, som du stoler på. Det er vigtigt at værne om hende og måske hun endda ville have lyst til at hjælpe dig med alt det her? Måske hun kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvad der vil være den rigtige løsning for dig og måske du kunne ”øve” dig på hende, inden du skal snakke med/skrive til de andre? Måske vil være din støtte i de snakke med de andre?
Som du nok kan fornemme, så tænker jeg på ingen måde, at selvmord vil være den rigtige løsning. Det tænker jeg faktisk aldrig vil være en løsning uanset hvor håbløs en situation kan føles, så er det lige nu. Men de følelser kan der handles på, og der vil altid være en anden og bedre mulighed – det håber jeg rigtig meget, at du også kan se nu. Jeg er helt sikker på, at du sagtens kan få det godt igen – og måske så også, at trangen til at skære i sig selv vil blive dæmpet. Det gør man jo ofte for at dæmpe en anden smerte.
Jeg har nu givet dig mine tanker omkring situationen – jeg håber, at du kan bruge dem til at komme videre. Hvis du har brug for at snakke mere omkring det hele eller få flere råd, så er du altid velkommen til at ringe eller sms'e til os på Børnetelefonen 116 111 eller chatten.
Rigtig meget held og lykke med det.
BørneTelefonen
