psykisk vold i parforhold

Kære pige på 16 år.

Først vil jeg gerne sige mange tak for dit brev. Det kan være rigtig svært at beskrive de ambivalente følelser man kan opleve, når man har været udsat for psykisk vold i et parforhold. Det har du virkelig formået at gøre, så jeg har fået et indblik i, hvilke følelser du oplever nu, hvor I er gået fra hinanden. Det er rigtig godt gået!

Når en kæreste bliver ved med at tale ned til én, kan man ende med at føle, at det er ens egen skyld. Og man kan få meget svært ved at sige fra. Det er som om, at alle de grimme ting, der bliver sagt, sætter sig fast og bliver måden, man ser sig selv på.

På den måde kan det blive meget svært at mærke egne grænser og sige fra. Og derfor kan man komme til at tage en voldelig kæreste tilbage igen og igen. Også selvom man – som du – har helt styr på, at det, der sker, faktisk slet ikke er i orden.

Man kan opleve nogle modstridende følelser. Fordi ens rationale fortæller en, at det der skete ikke var i orden. Men de gode sider ved ens kæreste eller ekskæreste kan gøre en tvivl. Måske man spørger sig selv: “Var det måske min skyld, at han blev sur?”. Men psykisk vold er aldrig okay.

Du skriver i dit brev, at din ekskæreste ødelagde dig langsomt. Det får mig til at tænke, at du måske skal prøve at opbygge dig selv igen. Når man i lang tid har fået at vide, at man ikke dur til noget, og man måske ikke er noget uden den anden person, så kan det være fristende at gå tilbage til sin ekskæreste. Fordi der var man nogen i kraft af sin kæreste.

Det kan være svært at skulle opbygge sit selvværd igen alene. Kunne du mon forestille dig, at fortælle nogle om dine oplevelser? Du nævner en veninde, der tidligere har spurgt ind til dit forhold med din ekskæreste. Mon hun kunne være god at tale med? Du skriver, at din familie har beskrevet, at du begyndte at miste mere og mere af dig selv. Måske de kan hjælpe dig med at finde tilbage til dig selv?

Selvom det kan være svært at sige farvel til en man elsker, så fornemmer jeg klart ud fra dine beskrivelser, at din eks-kæresten på ingen gav dig den tryghed og respekt, som du har ret til at få. Tværtimod synes jeg din beskrivelse af at miste sin egen personlighed er et bevis på, at det er godt, at du har fået sagt fra overfor den psykiske vold, som jeres forhold indebar. Han respekterede ikke din ret til et privatliv, og den kontrol føles måske som et tomrum lige nu. Men jeg ved fra andre, end det med tiden vil føles mindre og mindre.

Kender du Brydtavsheden.dk/? De er rådgiver særligt ift. kærestvold og har både telefon, brevkasse- og chat- samt ansigt-til-ansigtrådgivning. De kan nogle gange hjælpe med, hvordan man får fortalt om volden til sin omgangskreds og hvordan man får det bedre efter et brud.

Du er også altid velkommen til at skrive til BørneTelefonen igen eller ringe på 116 111.

Jeg håber du finder mod til at bede om hjælp til at finde dig selv igen. Finde ud af hvad du kan lide at lave, hvem du kan lide at se og hvem du gerne vil skrive med. Det skal ingen anden end du bestemme.

Det var i hvert fald et modigt skridt på vejen at kontakte BørneTelefonen

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen