Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Porno

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år

Mange tak for dit brev.

Der er mange holdninger til det at se porno og ingen er mere rigtige end andre. En stor undersøgelse fra Norden fra 2006 viser, at langt de fleste har set porno enten i tv, på nettet eller i pornoblade, inden de er fyldt 14 år. Der kan være mange grunde til at se porno, men mange unge svarer at det er fordi de har lyst, er nysgerrige eller for sjov skyld. Det virker til du og din kæreste kan tale åbent om dette emne, hvilket er rigtig flot. At I har forskellig holdning til det, kan så være med til at skabe nogle af de følelser du slås med, såsom jalousi eller frygt for om det er normalt.

I parforhold, hvor man stadig er unge, og måske ikke har de store erfaringer endnu, er man stadig i gang med at lære sin seksualitet at kende. Og her kan det også være, at man undersøger, hvordan fx lesbisk sex fungerer. 
Jeg kan godt forstå, at du er forundret over det, og også over at hun kigger på lesbisk sex, når nu hun har en en drengekæreste, men det behøver ikke at betyde noget for hendes følelser for dig. Det er helt normalt at man kan blive tiltrukket af både piger og drenge, uden at det betyder at din kæreste er til piger. Jeg vil anbefale du går ind på www.sexlinien.dk og søger under porno, hvor du vil kunne læse en masse omkring emnet, bl.a. har de nogle gode sider omkring bl.a. unge og porno; forskellige holdninger til porno; hvad man bruge porno til og om at piger og drenge bruger porno forskelligt. Håber dette kan være med til at gøre dig mere tryg og nyde din kæreste, ligesom hun er.

Jeg kan sagtens forstå, at situationen frustrerer dig, for man er jo nødt til at føle, at man kender hinanden og kan stole på hinanden og også er enige om, hvordan forholdet skal være, hvis man skal føle sig tryg.
Hvis den ene oplever, at der er noget, der ikke føles rigtigt; fx at den anden interesserer sig for porno eller ikke er helt ærlig, så kan det på sigt blive svært at få forholdet til at fungere.

Jeg kan forstå, at I har talt om det. Og det er rigtig godt. Men jeg kan mærke, at det stadig går dig rigtig meget på, så jeg tror altså, at du skal tage snakken med hende igen.
Det, du skal fortælle hende, er, at du så disse sider på hendes telefon, da du brugte den. I den forbindelse synes jeg, at du skal spørge, om hun synes, at du tilfredsstiller hende nok, eller om hun synes, at hun mangler noget.
Hvis hun mangler noget, er det vigtigt, at I får talt om det. Ellers går I begge og har en følelse af, at noget ikke er, som det skal være. Og det at mangle noget, kan måske løses, når der bliver sat ord på.
Derudover synes jeg også, at du skal spørge, om hun føler sig tiltrukket af piger, om det var tilfældigt med den hjemmeside med lesbisk porno eller om det bare er en fantasi. Fantasier kan man jo godt have, uden at det behøver at have indflydelse på ens virkelige liv.

Det virker til din kæreste er meget åben omkring hun ser porno og hun understreger jo at hun tænker på dig, så jeg tror ikke umiddelbart du skal bekymre dig. Det at onanere, selvom man er i et forhold, er helt normalt. Vi er alle forskellige, så selvom du måske ikke er den store tilhænger af porno, så tror jeg du skal forsøge at være afslappet omkring dette.

Det virker til du har en kæreste som elsker dig og som er meget åben omkring at snakke om seksualitet. Det er en styrke at hun er åben og ærlig og tænker det kan være med til, du også bliver mere tryg omkring jeres forhold. Nu har du ikke beskrevet dit eget forhold til onani og porno, men jeg tror ikke du skal betvivle hendes kærlighed til dig.

Til slut vil jeg sige, at der er meget stor forskel på, hvor meget sex folk har brug for eller har lyst til. Det er som sagt helt normalt og naturligt at onanere og det er måske måden din kæreste tilfredsstiller sig selv på ved at se porno, når hun ikke lige har dig ved hendes side.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Ellers kan jeg anbefale dig at tage kontakt til BørneTelefonen via telefon, sms eller chat. Her kan du få en gratis, anonym samtale med en rådgiver, der giver mulighed for, at du kan uddybe din situation.

Stort held og lykke med det.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat