Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Politi/kærelighed/far??

Hej jeg er en pige på 13 år, jeg er meget moden af min alder og drikker lidt i smug men jeg er blevet lidt vild med en dreng og jeg kender mig selv så jeg ved godt at jeg ikke bare kan glemme ham.

Jeg var en aften ude og drikke med hans ven og om natten kom han (ham jeg er lidt vild med) og deres ven. Vi skulle så gå for ham vi sov hos så vi gik allesammen og drengene lavede lidt ballede. Jeg kan ikke sige hvad de lavede men politiet kom og jeg blev også kendt for skyldig i det det handlede om.

Så min far blev skuffet og sur på mig og sagde at i verset tilfælde så skulle jeg fjernes hjemmefra, han sagde også at jeg ikke måtte se ham jeg er lidt vild med længere. Men jeg kan virkelig ikke glemme ham.

Jeg tænker på ham hele tiden og vi kyssede jo også meget så det savner jeg også. Hvad skal jeg gøre.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 13 år

Du er vist godt gammeldags forelsket! Det er noget af det allerbedste, men det kan også være rigtig hårdt, især hvis man ikke kan være sammen med den, man er forelsket i. Det er nemlig det eneste, man har lyst til. Derfor tænker jeg, at du må tage en snak med din far.

Når din far siger, at du ikke må se drengen, så handler det måske også om, at din fars vigtigste opgave er at passe godt på dig! Det er omsorg. Også selvom det ikke føles sådan for dig.

Når man laver noget, hvor politiet bliver indblandet, så bliver forældre nervøse. Det skal forældre blive. Prøv at tænk på, hvis din far bare havde været ligeglad?! Det havde heller ikke været godt..

Istedet for at snakke om det, der er sket, kan forældre komme til at lave en masse regler, fx at man ikke må ses mere. Det gør de tit, fordi de er bange og ikke rigtig ved, hvad de ellers skal gøre. Det er ærgerligt, for i værste fald så ender det med, at du ser drengen i smug og dermed ikke er ærlig over for din far. Og det ønsker han jo heller ikke.

Derfor kunne du måske helt ærlig fortælle din far, hvordan du har. Du kan jo starte med at sige, at du godt kan forstå, at han blev sur, men at det virkelig gør dig ked af det, at du ikke må se drengen. Hvis du har mod på det, så sig, at du virkelig er glad for drengen.

Det er måske længe siden, at din far har været forelsket, så måske kan han ikke huske, hvad det er for nogle stærke følelser, man får, når man rammes af forelskelse. Prøv at lade vær med at blive sur på ham, men fortæl, hvad du føler. Måske det kan give mulighed for en god snak mellem dig og din far. Det er et forsøg værd, hvis du har mod på det?

Det kan godt være, du stadig ikke må se drengen, men så ved din far, hvordan du har det. Det kan også være, at din far giver jer lov til at ses. Måske I kunne aftale, at I skal ses hjemme hos dig de første par gange, hvis det gør din far lidt tryggere?! Det er også en mulighed.

Du skriver ikke, hvad det er var for noget ballade, de lavede.. det har selvfølgelig også betydning. For hvis der er en fare for, at der kan ske dig noget, så er det jo din fars opgave at passe på dig. Husk det.

Jeg håber, du kan bruge mit svar og få en god snak med din far, så du igen kan ses med drengen. Hvis du har brug for det, må du altid ringe eller skrive til os på 116111.

Du kan forresten læse mere om kærlighed og forelskelse her.

Mange hilsner
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat