Piger… Jeg forstår jer ikke

Hejsa

Vi hedder V, jeg er en helt normal gut på 15 som blev voldsomt forelsket for godt og vel et havlt år siden. Jeg har ikke helt spesielt meget erfaring når det kommer til tøserne, det her er faktisk min første gang jeg sådan rigtig er blevet det. Men ja nu til mit problem

Som jeg sagde blev jeg forelsket i en pige for et halvt år siden. Vi mødte hianden over skype, og blev ja rimlig hurtig venner vi skrev sammen, delte nogle sange og bare hyggede os. Vi blev mere og mere trygge sammen og endte med at skrive nogle hjerter med mere.

Det gik så til at vi snakket sammen med facecam på. Det var virkelig dejligt, jeg ved ikke lige, jeg er ikke den store og spændene person men, vi kunne snakke i timevis. Det gik så til at vi snakket og skrev stort set hver endeste dag.

Men så en aften indrømmede vi så vores føelser for hianden. “Så vi kan altså li’ hianden… Hmm interresant” åhh det var en hyggelig aften. Det fortsatte så med at vi skrev hjerte og søde beskeder frem og tilbage, det gik så langt til “jeg elsker dig”

Og dog, så var det et langdistanseforhold. Og sådan nogle ting sker når man ikke mødes på en daglig basis. Hun blev forelsket i en anden og hvad skulle jeg gøre? Vi slog op

Siden da har vi ikke snakket det store. Ja vi er “venner” men jeg savner hende, vær dag, vær nat. Jeg har virkelig ikke lyst til at være kærester med hende igen men det endre ikke på det faktum at hun er den dejligste pige jeg nogensinde har mødt. Jeg ved bare virkelig ikke hvad jeg skal gøre længere…

Siden vi slog op sad jeg jo ikke ligefrem hjemme, græd, spiste mig fed mens jeg sang “when she loved me” Men jeg blev tre dobbelt så social, jeg svømmer 6 gange i ugen, og jeg træner dobbelt så meget. Jeg gør virkelig noget for at komme videre. Dog kan jeg bare ikke få sparket hende ud af mit hoved, ment med at uanset hvad jeg gør eller tænker på falder mine tanker over på havd jeg ville sige hvis jeg snakket med hende igen. Eller hvad jeg skulle have gjort da vi stadig var sammen.

Det føles som helvede det her. Jeg kan bare ikke gøre mere, men uanset hvad, så savner jeg hende. Selvom jeg flirter med andre piger og de flirter tilbage “men det er ikke hende” Jeg kan godt forstå at hun ikke er den perfekte for mig, men hun kommer fandme tæt på. Hendes udseende, hendes humor, hendes interesser.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, kan bare ikke klare det her mere. Det dræber mig, desuden blev jeg på et tidspunkt så ked at jeg overvejet pillerne, men det hjælper jo ikke på nogen måde. Så jeg jeg forstår bare ikke hvad jeg skal stille op. Eller hvad jeg skal gøre ved mig selv hvis det fortsætter. Har i nogen ide? Kan i hjælpe mig?

“Oh you can fit me inside the necklace you got when you were sixteen, next to your heartbeat where I should be, keep it deep within your soul. And if you hurt me, well thats okay baby only words bleed, inside these pages you just hold me, no I wont ever let you go”

-V