Brev

Pige og pige, Okay?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år!

Tak for dit brev. Jeg vil prøve at hjælpe dig lidt videre i din situation.

Først vil jeg besvare dit første spørgsmål: “Pige og pige, okay?” – og ja! Det er helt okay, det er efter min mening mere end okay, det er fint på samme måde som pige-dreng, dreng-dreng forhold eller skifte mellem pige-pige og pige-dreng. Kærlighed er kærlighed lige meget, hvilke køn den opstår imellem.

Derudover synes jeg, at du står i det dilemma, som man tit står i, når følelser opstår i forhold til en ven/veninde. Dilemmaet om, om man skal sige det, eller om det er for risikabelt i forhold til venskabet. Det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på at få at vide, at nogen har følelser for dem. Derfor ved du bedst selv, i og med, at du kender din veninde bedst, om dine følelser og tanker er noget, som du skal dele med hende.

Det er især i teenage årene meget normalt at eksperimentere med sin seksualitet – og nogen gør det resten af livet. Derfor forstår jeg fuldt ud, at I havde lyst til at prøve at kysse. Er det at kysse med en pige mon noget som du har haft lyst til før?

Hvis du har haft lyst til det før, er det måske noget som du skal forfølge og udforske (muligvis med en anden end din veninde). Men hvis det er noget der først er opstået i forbindelse med kysset med din veninde er det måske en idé at vente lidt og se, om det har været omstændighederne ved kysset, der har givet dig den følelse af forelskelse. Det siger jeg, fordi der kan være konsekvenser ved at fortælle det til din veninde, så du skal måske være lidt mere sikker på, at det er forelskelse og ikke en fascination af hende som person, du kan mærke i kroppen. Samtidig kalder et kys også på følelser i hele kroppen, og derfor kan man komme til at forveksle de fysiske følelser, der dukker op, med kærlighed/forelskelse. Så måske er det godt lige give dig selv noget tid til at finde ud af, hvad det er for noget.

Forskellen på de to er den seksuelle del som oftest indgår i forelskelsen, altså at du bliver tændt af at tænke på hende. Hvis du gør det, kunne det måske være en god idé at tale med hende om det på egen hånd. Måske det vil være rart at tale med hende om det. Det er bare vigtigt, at det ikke går ud over jeres venskab, men det håber jeg ikke! Det håber jeg heller ikke, at hun synes det skal!

Hvis du ikke tænder på hende, men er fascineret, så nyd at du har sådan en dejlig veninde, som du kan beundre og omgås. Hvis der er en fascination, synes jeg ikke, at der er nogen grund til at fortælle hende om det. Men du kan jo altid give hende nogle søde komplimenter.

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål, og at du er lidt bedre rustet til at løse dit dilemma!

Skriv eller ring ind til os igen, hvis du har flere spørgsmål!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat