One sided love

Hej Bb

Jeg er en pige der fylder 14 i december.
Jeg sidder her og fumler med det her kærligheds dilemma.

Der er den her dreng. Jeg har gået i klasse med ham i siden 0. klasse.
Han har altid drillet mig og vi har altid hadet hinanden, men efterhånden sol vi er blevet ældre er hans drilleri blevet til flirt. Jeg føler mit virkelig speciel når jeg er sammen med ham og han giver mig sommerfugle i maven.

For at sige det kort, så har jeg det fantastisk med ham.Vi har et slags elske og hade forhold til hinanden. Vi laver sjov med hinanden osv.

Jeg vil ikke rigtig kalde os venner, da vi jo siger at vi hader hinanden, men alligevel taler vi hele tiden, griner sammen og har det sjovt. Vi er tætte, men så alligevel ikke. Vi er aldrig sammen i pauserne eller udenfor skolen.

Nå men vi er startet i 7. klasse og har fået ny klasser og nye lærere. Jeg er heldigvis kommet kommet i klasse med ham. Han var ENDNU mere flirtende end han nogensinde har været.

Han vil stå rigtig tæt på mig at det er ligesom et indirekte kram. Hans ansigt vil også være rigtig tæt på mig og det giver mig seriøse sommerfugle i maven! Han vil række sinde hænder ud efter mig som om det er tegn til at jeg skal holde ham i hånden, men det gør jeg selvfølgelige ikke.

Vi får øjenkontakt mellem lokalet nogle gange, hvor vi bare sidder og kigger på hinanden indtil jeg rødmer. Men altså han er flyttet til en ny klasse nu fordi hans ven er den eneste dreng der over. Inden han flyttede spurgte han mig om jeg ville være glad, hvis han sagde han lavede sjov og ikke skulle flytte alligevel. Jeg sagde jeg ikke ville føle noget og det fortryder jeg VILDT! For han talte ikke mere til mig efter.

Nå men han flyttede efterårsferien kom og jeg savnede ham så ufattelig meget. Han er ligesom en slags daglig medicin jeg har brug for hver dag! Jeg indrømmede så over for mig selv at jeg er forelsket i ham. Det er snart to måneder siden han flyttede klasse. Jeg har ikke talt med ham siden. Vi fik øjenkontakt en gang imellem, hvor vi bare stirrede trist på hinanden (eller jeg ved nu ikke om han var trist, men øjenkontakten var så tom og sløv)

Nå men en dreng i min klasse fortalte ham at jeg kan lide ham. Mig og mine venner sad på en bænk, hvor de stod lige ved siden af.
Drengen for min klasse drillede mig så lidt med det og jeg grinte og sagde det ikke passede selvom jeg gjorde det ret åbentlyst med min reaktion at jeg kan lide ham.

Men altså han rødmede lidt og blev genert og gemte sig lidt, hvilket gav mig sommerfugle igen lol. Men lige siden da har han slet ikke kigget på mig. Hver gang han går forbi er det som om han gør sit bedste for at kigge andre steder end mine øjne. Mine veninder ved jeg kan lide ham, så de laver tit sjov med mig.

En af mine veninder taler hele tiden til ham når han går forbi fordi hun vil lave sjov med mig. Men en ting jeg har lagt mærke til er at når han taler med mine veninder er det som om jeg ikke er der. Jeg føler han prøver at ignorere mig. Jeg gik fra at høre hans grin hver dag til at han ikke engang kigger på mig mere.

Jeg føler mig så lort. Hvorfor ignorer han mig? Og for at være helt ærlig er jeg lidt jaloux på min veninde…
Jeg er ked af det her brev skulle blive så langt

Hilsen mig