Brev

Øhhh hvad gør jeg lige?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 18 år

Tak for dit brev. Hvor er det skønt at høre, at du har fået følelser for en sød pige i din klasse. Kærlighed kan være helt fantastisk, men sommetider kan det også være rigtig svært, at vide hvad man skal gøre og hvordan man skal håndtere sine følelser. Nogle gange må man simpelthen tage en chance og kaste sig ud i det.

I stedet for at undgå hende i toget om morgenen, kunne du måske sætte dig ved hende? Det kunne du begynde med for at se, hvordan hun reagerer på det og om hun måske viser interesse. Det kan være, hun går med de samme tanker som dig og er usikker på, hvordan hun skal vise dig, at hun er interesseret.

En anden og lidt mere direkte måde at gå til sagen på er at skrue op for charmen. Vis hende, at du kan lide hende ved f.eks. at smile til hende og holde øjenkontakten lidt længere, end du plejer. Du kan måske også give hende komplimenter for noget af det, du allerbedst kan lide ved hende. Måske kan du fortælle hende, at du synes hun er en sød og åben person? Nogle synes, at det er svært at give komplimenter ansigt til ansigt, fordi man godt kan blive lidt genert, når man står over for én, man er vild med. Så kan det måske være en idé i stedet at prøve at sende en sød sms eller en facebook besked til hende.

Ved at smile og være ekstra sød og charmerende i det næste stykke tid, vil du måske helt automatisk finde ud af, om hun føler det samme for dig.

Når man bruger meget tid på at tænke på noget, kan det være rart at dele det med andre. Det er godt at du allerede har fortalt det til nogle af dine venner, men måske skal du prøve at fortælle dem, hvor meget du egentligt tænker på det? Det kan jo være, at de også har gode ideer til, hvad du kan skrive eller gøre.

Det at være genert, kan både føles som en ulempe, men kan faktisk også være ret charmerende. Nu har du jo talt nogle gange med pigen kan jeg forstå, så måske du ved hvad hun interesserer sig for. Så måske om morgenen inden du tager toget, du kan forberede et par samtaleemner, det kan fx være: noget du ved der interesserer hende, noget fagligt fra skolen eller måske høre hvad hun har af planer i juleferien.

Held og lykke med det.

Knus og tanker fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat