Brev

Næsten kærester, men ?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S

Uh, der kan opstå mange tanker om, hvad andre mon vil tænke, hvis man bliver kærester og hvordan I skal opføre jer, når der er andre. Jeg håber, at det her brev kan være en hjælp for dig. Tak for dit ærlige brev.

Det lyder til, at der er opstået en masse tanker, mens du venter på svar fra den dreng, du er vild med. Du stiller også spørgsmålstegn ved, om det er forkert eller for tidligt at få en kæreste. Det er forskelligt, hvornår man føler sig parat til at få en kæreste. Det gælder om at lytte til sig selv og mærke efter, hvad man selv har lyst til. Hvad tænker du om det?

For det første skriver du om, hvordan du kan tale med dine forældre om det. Jeg har talt med andre, som har været nervøse for, hvordan deres forældre vil reagere og som har fundet det pinligt at skulle sige. Men dine forældre har også været i din alder og kan nok godt huske, hvordan det føltes at skulle fortælle til deres forældre, at de var forelsket i en. En mulighed er, at du en dag, hvor I alle er sammen fortæller, at du er blevet kæreste med en dreng fra klassen. Hvis du synes det er svært at sige, er en mulighed også, at du hurtigt en dag siger forresten, så er jeg blevet kæreste med en fra min klasse eller du kan sige jeg har fået en kæreste og så bagefter se, hvad dine forældre siger - det kan også være en sms du sender til dine forældre? Hvilken måde vil være bedst for dig?

For det andet, så tænker du over, hvad dem fra klassen og lærerne mon vil sige, når de finder ud af det. Jeg kan ikke sige, hvordan de andre vil reagere. Måske vil der komme nogle kommentarer. På den anden side er det helt naturligt, at man på et tidspunkt får en kæreste. En måde at håndtere det på, kan blot være ved at stå ved det, og sige fx sige "Ja, vi er kærester" -det kan være en måde at skabe ro om det på. Giver det mon mening?

Det er forskelligt, hvordan kærestepar opfører sig, når der er andre til stede. Det handler om at være på en måde, som man er tilpas ved. En hjælp kan måske være at tale med dine veninder om det – det kan være, at de har gode råd til, hvordan du kan opføre dig. Hvordan vil det være for dig og hvem vil være god at tale med?

Der er jo også forskel på hvordan man er kærester. Nogen holder i hånd, andre går ved siden af hinanden, nogen kysser og andre er ikke klar til at være så tætte med en anden. Det handler jo om, hvad der er ok for dig og ham, og vigtigt at respektere sine egne og hans grænser.

Måske vil det være en hjælp for dig at læse mere om forelskelse

 

Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig. Det kan bare fylde så meget, når man er forelsket og ens tanker går hele tiden på den man er forelsket i. Det lyder til, at I har det virkelig godt sammen og det lyder til, at det er vigtigt for dig, at man kan stole på den, som man skal være kærester med. Det er også en rigtig god og vigtig egenskab ved et forhold. Hvis du har brug for at tale videre om det, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat