Når man ikke ved hvad man skal gøre? – kærlighed

Kære Amalie

Tak for dit brev, hvor du beskriver de problemer, du har med kærligheden. Allerførst så vil sige til dig, at du virker som en ansvarsfuld, eftertænksom og meget indfølende person. Du skriver meget modent om de udfordringer, du har i forhold til L. Hans modsatrettede signaler, sex, kærlighed, romantik, og hans måske problematiske familieforhold.

Når du i dit brev fortæller om, at din kærestes familie er Jehova, tænker jeg, at du allerede er bevidst om nogle af de problemer, det kan afstedkomme. Jeg kan forstå, at han ikke har fortalt sin familie, at han kender dig, at I ikke må ses. Jeg kan forestille mig, at du med din danske opdragelse, må have det svært? Er du mon kristen? Det kan være en stor udfordring, at forstå, hvorfor andre mennesker har et meget anderledes syn på opdragelse og det at have kærester. Jeg kan godt forstå, hvis du bliver ked af det, når hans opdragelse bremser ham i at være ærlig overfor dig. Jeg tænker, at det måske er hans familiebaggrund, der tvinger ham til ” at lægge låg” på hans romantiske, kærlige, opmærksomme side?

Du har spurgt ham direkte og han har sagt, til dig, at han vil dig og at han holder af dig, men ….. Du tror ikke på ham, og det kan jeg godt forstå, fordi han ikke viser sin interesse, når han aflyser jeres aftaler og ikke er der for dig, som lige da I mødtes. Måske er det fordi han er mere umoden? Måske så er I ikke det samme sted i livet? Drenge er ofte ikke så ”langt fremme” i forhold til, at være kærester som piger. Tror du det kan være derfor, han ikke er så ihærdig? Måske så skal du bare give ham ro og tid, til at formulere overfor sig selv? Fortælle ham, at du gerne vil give ham tid (½ år) til at finde ud af, hvad han vil. En pause, hvor du også kunne finde ud af, hvad du vil med ham? Er du fx villig til at jeres forhold skal holdes skjult for hans familie? Altid, eller hvor længe? Hvis du finder ud af, det er acceptabelt i blandt hans, at have ”blandede” kæresteforhold, tror du så, du kunne, leve med ham under de vilkår? Jeg tænker, at du nok skal give dig tid og ro til, at overveje, hvad du ønsker og hvad du magter i et kæresteforhold?

 Jeg kan godt fornemme, at du holder meget af L og du spørger, om du skal skrive til ham og fortælle ham, hvordan du har det. Det synes jeg godt, at du kan, måske skulle du også der forslå ham, at I holder en pause? Jeg tænker også, at du skal fortælle ham om dine tvivl og din usikkerhed, når han reagerer, som han gør (ikke overholder aftaler – siger at han vil dig). At du oplever, han bliver liderlig, når I er sammen, tænker jeg, nok er meget almindeligt. Sådan reagerer drenge tit, men det behøver ikke at betyde, at han ikke også vil dig på en kærlig og romantisk måde. Måske skulle du spørge han direkte, om hvorfor han har ændret sig? Tror du kunne det? Jeg tænker, du måske også kunne sige til ham, at hans liderlige facon irriterer dig? At du ønsker jeres forhold var anderledes, eller mere som før?

Endelig så er det også en mulighed for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111, her har du mulighed for at drøfte de udfordringer, du står med lige nu. Det er gratis at ringe, og du kan være helt anonym.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen