Når man ikke ved hvad man skal gøre? – kærlighed
Kære BB.
Jeg kender den her dreng (han er jehovas vidner). Vi har været sammen i snart 4 mdr. (og med sammen mener jeg, at vi begge kan lide hinanden helt utrolig meget). Jeg ved ikke helt hvor jeg står hos ham… Fordi da jeg ikke er jehovas vidner, må jeg ikke se ham.. så hans forældre kender intet til mig.
Men altså. L (som han hedder) er meget svær at gennemskue. i starten var han helt fantastisk, og fulgte mig hjem næsten hver dag. Han gjorde alt for mig. Og vi var sammen hele tiden. Han var så romantisk og det hele. Nu skriver vi bare sammen, og mødes engang imellem i frikvarterene på skolen. Vi finder en dag vi skal mødes, og så lige inden vi skal mødes, skriver han at han ikke kan alligevel. (det er sket 3 gange eller sådan nu)
Men jeg ved at han stadig er helt utrolig forelsket i mig, da han selv har sagt det. Men jeg skrev tidligere i brevet at han VAR meget romantisk. Men nu er han mere liderlig end romantisk, og det irriterer mig, da jeg hellere ville have et forhold med ham som kærlig og romantisk, end liderlig hele tiden. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal sige til ham at jeg hellere vil have det?
Jeg har spurgt ham om han nogensinde ville kunne se mig som hans kæreste, og det sagde han stort JA til. men jeg tror desværre ikke på ham, da han ikke har tid til mig. -Og så har jeg overvejet at droppe ham, men kan ikke få mig selv til det, da jeg er alt for forelsket i ham.
Så er mit spørgsmål bare, hvordan skal jeg kunne fortælle ham at jeg har brug for ham, og at jeg savner tiden sammen med ham. – Og så kunne jeg godt tænke mig at sende en lang besked til ham, om hvordan jeg har det, men er lidt bange for hvad han ville sige til det? Jeg håber i gider at svare på det!
Knus fra Amalie 14 år
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.