Kære dreng på 13 år
Tusind tak for dit brev. Jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært at skulle være en anden end den, du føler, du er.
Som ung er man i gang med at finde ud af, hvem man egentlig er, og hvem man gerne vil være. Rigtig mange unge "afprøver" derfor forskellige måder at være på. På den måde lærer man så, hvad man kan lide eller ikke lide.
Du skriver, at det er hårdt for dig at skulle ændre sig så meget fra hjemme til ude. Det kan jeg godt forstå. For mig lyder det også til, at du egentlig ikke har lyst til at være den gangster, du er oppe i skolen? Du har altså lært noget om dig selv - hvilke værdier du har, og hvordan du ikke vil være.
Det kan godt være lidt svært at vise, hvem man egentlig er, når man i lang tid, har været på en bestemt måde. Det kræver mod at gøre noget andet end det, man plejer. Og nogle gange skal man have hjælp fra de voksne.
Er det her noget, du derfor har mod på at tale med dine forældre om? Det kan være en rigtig god ting, at de ved, hvordan du går rundt og har det. Og jeg tror det vil lette den tunge byrde, du går med på dine skuldre. Samtidig vil de kunne støtte dig i at gøre noget andet. De kan fx hjælpe dig med at få nogle fritidsinteresser, hvor du lærer andre unge at kende. De vil også kunne tale med skolen - så lærerne kan hjælpe dig og dine klassekammerater med at få så meget tillid og tryghed, at I tør stå frem som dem, I er.
Måske du og dine forældre også sammen kan tale om vennerne i skolen er de rigtige venner for dig? Det kan måske være lidt hårdt sagt, men hvis man hele tiden skal anstrenge sig og være en anden og måske lidt “ubehagelig” version af sig selv, er det så de rigtige venner?
Venner skal man grine sammen med og have det sjovt med, og man skal kunne stole på dem. Derudover skal venner gøre en til et bedre menneske.
Det kan godt være, at nogle af dine venner fra skolen egentlig har det som dig. Måske er der en af dem, du føler dig så tryg ved, at du kan fortælle, hvordan du egentlig har det? Sammen kan I så begynde at gøre noget andet sammen.
Ellers kan du selv begynde at vise det i det små. Fx ved at hænge ud med nogle andre fra klassen. Eller at sige højt "jeg gider ikke rigtig det der mere" - hvis de foreslår, at I skal lave noget, du ikke synes er ok.
Det lyder måske som en stor mundfuld. Du behøver derfor ikke gøre det helt på en gang, hvis det virker for overvældende. Du kan tage det et skridt af gangen.
Hvis du har lyst, er du meget velkommen til logge på vores chat her på hjemmesiden og chatte med en af vores rådgivere. Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for en snak.
Jeg ønsker dig alt det bedste. Hold fast i stemmen indeni, der fortæller dig hvordan, du gerne vil være. Selvom det kan være svært, så er jeg sikker på, at du bliver gladest, hvis du lytter til dig selv. Kun du ved, hvordan du bedst lever dit liv, så du kan være dig selv. Og når du står frem som den, du er, vil du også tiltrække venner, der vil det samme som dig.
De kærligste hilsner BørneTelefonen