Mit livs kærlighed forsvandt

Hej

I slutningen af december måned, besøgte jeg min bedste ven. Vi bor 1 time fra hinanden, men det ændrer ikke på, at vi er ekstremt tætte.
Da jeg besøgte ham, startede det ud med at vi bare gik lidt rundt i byen. Bagefter tog vi hjem til ham, hvor vi endte med at kysse og jeg gav ham et handjob.
Det hele var fint, og han sagde jeg var smuk osv. Men da jeg var på vej hjem fra toget, skrev han, at vi bare skulle glemme det, der var sket.
Men jeg kunne ikke bare glemme det, så jeg skrev en lang besked til ham. Jeg skrev fx “Altså kunne det tænkes, at der var en grund til, at det skete” og jeg skrev, at jeg følte noget den aften.
Han svarede tilbage med en lang besked, hvor han skrev, at det var os to mod verden og at jeg havde gjort hans liv bedre osv.

Men nu kommer vi så til problemet.
En måned efter episoden, får jeg en besked fra hans kæreste. Jeg vidste ikke, at han stadig var sammen med hende.
Hun skriver, at jeg ikke må have kontakt til ham mere, og at han skal have et godt forhold med hende og ikke et godt venskab med mig.
Det resulterer så i, at min ven sletter mig overalt – så jeg ikke kan få kontakt i ham mere. Men jeg ved jo godt, at det var hans kærestes valg.
Jeg bliver så knust, og jeg har været så ked af det lige siden. Vi havde et helt specielt venskab, og de fleste forstår det ikke. Jeg forventer heller ikke, at dig, der læser det her, vil forstå, hvor stærkt et venskab vi havde. Men jeg vil prøve at forklare det hurtigt:

I ved begge to, at i ville være det stærkeste kærestepar nogensinde, men i kommer aldrig sammen, for hvis I gjorde det, så ville I sætte alting på spil. Venskabet ville ikke holde. I har begge to stærke følelser for hinanden, og I er ikke bange for at indrømme dem. Nej, I fortæller hinanden hvor fantastiske, elskelige, smukke, dejlige I er. Selvom den ene af jer får en kæreste, så er følelserne der stadig, og de bliver ikke gemt. De bliver stærkere. Så stærke, at de til sidst ødelægger alt. For det skulle bare have været jer to fra starten.

Det kan godt være, at folk tænker jeg overdriver, men det gør jeg på ingen måde. Vi havde en form for forbindelse til hinanden, som ingen andre havde. Derfor føles det som om, at jeg har mistet noget af mig selv. Han er den eneste jeg kan se mig selv med, og jeg ved godt at han har en kæreste lige nu, men jeg ved også, at vi nok skal få kontakt igen en dag. Jeg ved, at jeg ikke forelsker mig i en anden. Det er ham, jeg vil leve mit liv med. Og jeg laver ikke sjov og jeg overdriver ikke, fordi det er sådan jeg har det. Vi er skabt for hinanden, vi skal være sammen.
Det der bare piner mig, er at vi ikke har kontakt lige nu. Jeg har brug for ham, og han har brug for mig – det ved jeg.
Jeg kan ikke komme i kontakt med ham, fordi jeg som sagt er blevet slettet overalt.
Derfor har jeg brug for hjælp. For hvordan kan jeg få mig til på bedre tanker? Jeg ved, at jeg ikke kommer over ham. Aldrig nogensinde. Men det skal ikke stoppe mig i, at have det godt.
Håber ikke det her var for langt, eller for uoverskueligt. Jeg havde brug for, at komme ud med mine følelser et sted – det blev så her.

På forhånd tak for at læse, og tak for at hjælpe.

knus