Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit crush vil holde vores forhold hemmeligt

Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet. Rådgiveren har læst hele brevet.

Hej børnetelefonen!

Jeg er for nylig begyndt at skrive rigtig meget med en pige der går på min skole. Jeg er helt sindssygt forelsket i hende, og jeg kan helt sikkert mærke en connection. Om ikke så lang tid skal vi i biografen sammen, og det glæder jeg mig vildt meget til. Vi har 100% en ting kørende.

Hun er 17 år gammel, tre år ældre end mig, men det er ikke rigtig problemet. Jeg ved ikke om det er noget der er værd at nævne, men hun er virkelig sød, kærlig og moden. Jeg føler mig overhovedet ikke presset ind i forholdet.

Problemet er at hun gerne vil holde vores forhold (jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det) hemmeligt. Hendes forældre er ret homofobiske siden at de er fra et andet land  og jeg tror det er noget hun føler sig lidt presset over.

Jeg tror også at det har noget at gøre med at det bliver kompliceret i skolen, for hun er trods alt et stykke ældre end mig. Jeg ved godt at det som regel er en dårlig idé at gå ind i et forhold som man ikke kan være ærlig med andre om, men jeg er SÅ vild med hende.

Vibet jeg får fra hende virker slet ikke som om at hun skammer sig over det, men det er heller ikke så fedt at vi er nødt til at lade som om at vi knapt kender hinanden i skolen. Jeg kan sagtens forstå at hun gerne vil holde det hemmeligt, for selvfølgelig har det ikke de samme konsekvenser for mig hvis folk får det at vide (jeg er ude til mine forældre, og de er helt cool med det).

Men jeg ved bare ikke om det er en god idé at gå videre med forholdet? Hvad synes du?

Kærlige hilsner herfra.

PS: det er værd at nævne at jeg har et par tætte venner som ved det, så helt hemmeligt er det ikke.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige

Hvor er det nogle fine tanker som du har gjort dig. For det kan være hårdt at være i et forhold med en, som ønsker, at det skal være hemmeligt.

Jeg tror, at du skal finde ud af, om du kan fortsætte sådan et forhold. Og samtidig være glad uden bekymringer og tvivl.

Jeg forstår godt din tvivl, og at du tænker, at hun måske er flov. Men måske er hun bare meget styret af hendes forældres holdninger?

Det kan være rigtig anstrengende at skjule følelser og glæde, når man nu er forelsket. Blot fordi, der er andre, som ikke må se det. Har du mon snakket med hende om det?

For jeg tænker at hun skal vide, at det i hvert fald fylder for dig, og at du måske ønsker et mere offentligt forhold?

Så er det nemlig hende, som skal tænke over, om hun er klar. Det er vigtigt at i begge er tilfredse i forholdet og den måde, som det fungerer på.

Så om du skal gå videre med forholdet, som du spørger mig om – kan kun du selv finde frem til efter en snak med hende, hvor du åbner op om dine tanker, bekymringer og ønsker.

Jeg håber at i kan finde en løsning – da det jo lyder som om, at i er rigtig glade for hinanden.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat