Mine kærestesorger

Hej.

Jeg hedder V, jeg er en helt normal gut på 15 år.

Måske skulle jeg lige rette mig, jeg er en helt normal, forelsket gut på 15 år, snart 16.

Jeg har skrevet et brev her før men har ikke fået svar på det endnu, det er kun en uge siden jeg sendte det, men det var et brev, jeg skev kort efter mine sorger begyndte, og så ventede jeg lidt med at poste det til jer. Tingene har, hvad skal man sige, udviklet sig og jeg føler ikke jeg fik dækket mine tanker og føelser overfor den her pige godt nok i det første brev men nu er tingene blevet værre.. Meget værre, så jeg vil prøve at udtrykke mig bedre, for det her dræber mig, bokstavlig talt. Det hjælper ikke at det er min Første Rigtige kærlighed.

Hvad er det for en pige?
I slutningen af Febuar mødte jeg en pige på nettet (T) Vi jaaa, snakket rimlig godt sammen, spilte lidt og hyggede os rigtig meget.

Den aften i starten Marts, hyggede vi inde på en af mine venners spil. T spurgte om det var okay at hun inviterede nogle af hendes venner og jeg sagde “ja,” hvilket var min største fejltagelse i hele mit liv.

Jeg kiggede over på min anden skærm og så at T havde addet 3 kontakter: L, H og “hende.” L var okay, ret sjov, vi grinede meget. H kunne aldrig li’ mig, hun hader mig mildt sagt. Men så var der den her anden pige, et eller andet var over hende, hun var shy og så alligevel ikke, hun skrev til mig direkte lige efter vi sluttet samtalen.

Det er sjovt, jeg aner ikke hvordan fuck det skete. Vi startet med at skrive stille og roligt frem og tilbage, delte nogle sange og lavede jokes og fjollede rundt med alt hvad hianden sagde. En dag snakkede vi også enda, kun et kvater pga jeg skulle til fodbold, men stadig, så kunne jeg høre hendes vanvittig smukke stemme.

Vi skrev utrolig meget med hianden dagene efter det. Det gik til at vi skrev “kommer til at savne dig” ik? Af en eller anden grund. Og så begyndte det med at vi snakkede med facecam på, gud hun var smuk.

Jeg er selv rimlig standard når det kommer til udseene men hende her: wow. Vi snakkede og skrev hver endste dag (stort set) og så kom der en dag. Hvor vi kom ind på emnet med kærester. Hun spurgte om jeg havde en interesse for en i min klasse. Jeg sagde så “ej det tror jeg nu ikke, men hvis jeg skulle have en, skulle det nok være dig, du er faktisk rimlig fucking sød” og så fandt vi så ud af vi kunne lide hianden. Vi blev kærester.

Hvad skete der så?
Vi havde det godt sammen. Snakkede, legde druk spil og alt mulig. vi hyggede os bare. Det er lidt sjov, jeg er faktisk en rigtig kedelig person, men hvordan kunne vi så snakke i 5 timer? Normalt, hvis jeg skal have en sådan lang samtale på skype, er vi nød til at spille eller lave noget, men med hende her, der snakkede vi bare. J

eg ved godt at du tænker det er dumt af mig at have langdistanseforhold, det er det også, men det viste jeg jo ikke før det skete. En aften, da jeg lige var kommet hjem fra ferie, så jeg på min iPhone at hun havde sendt rimlig mange beskeder til mig over skype. Vi var i lufthavnen og ventede på vores kufferter. Jeg satte mig hen i hjørnet for at læse hvad hun havde skrevet til mig.

Først var der, 15-16 “undskyld” efter det forklarede hun at en af hendes “venner” som hun går til svømning sammen med, har lagt an på hende og at hun havde fået føelser for ham (det blev ikke til noget) men vi slog op.

Jeg var så ked af det, det skammer mig det her men jeg havde købt en lille kniv som jeg gik ud på toilettet og stak mig selv i brystet med. Dage efter kunne jeg ikke få noget søvn (og nej jeg mener ikke kun fik et par timer, jeg mener hele natter, helt uden søvn) Det endeste det fyldte mit hoved var ham og hende på vej i bussen til svømning og hendes stemme der forklaret mig “vi har det godt sammen” Og jeg kunne heller ikke spise noget, mistet ligesom ja alt.

Ved du hvorfor du kunne lide den her pige?
I starten gjorde jeg vist ikke, men jeg tror bare at hun passer godt for mig (dsv ikke omvendt) Jeg mener vi kan li det samme musik, og vi snakker godt sammen. Hendes udseene kommer rigtig tæt på perfekt for mig. Det hjælper ikke at hun er syg dygtig svømmer, nu når jeg altid har haft et blødt punkt for søde svømmer tøser. Og NEJ, selvføgelig siger jeg ikke at hun er “den endeste helt perfekte for mig i hele verden” selvf siger jeg ikke at hun er perfekt, jeg siger bare at hun kommer rigtig tæt på.

Hvad føeler du så nu?
Hun skrev at vi godt kunne være venner, jeg tviler bare pga hun har slettet mig på alle sociale medier borset fra skype og hun er kun på 1-2 timer i ugen, hvor hun så heller ikke gidder mig. Det er ikke min skyld, det er da bare synd for hende at hun ikke gidder at bruge tid sammen med den person der ville give sit liv for at se hende smile. Men alligevel, jeg savner hende, alt ved hende, selv hendes flaws.

Det er problem med mig, jeg tilgiver folk jeg holder af for nemt, og jeg gidder ikke lave om på selv for folk som hende. Hun fortjener det ikke, hun fortjener ikke mig. Men faktummet er at jeg virkelig holder af hende, jeg har ikke lyst til at være kærester med hende. Hell jeg mødte hende aldrig IRL selvom vi havde afftalt at vi skulle det. Jeg ville give alt jeg havde for at få nogle få minutter af “dengang” dsv ændre folk sig.. Men sådan som det ser ud nu kan jeg ikke komme videre. Desuden drømmer jeg tit om hende hver gang jeg har taget et skridt frem af, de drømme sætter mig altid tilbage.. Så jeg føeler bare at livet modarbejder mig.

Jeg ved godt hvordan man kommer videre: brug tid på noget andet, gør de ting du ellers ville have gjort og så bare lade tiden gå sin gang. Fint, her: styrke træning hver dag, Svømning 6 gange i ugen. Venner til svømning, venner til fodbold, venner på skype, venner i skolen. Det skal også siges at jeg flirter med andre, og de flirter tilbahe men, nej stadig ingenting. Jeg savner hende stadig.

Det dræber mig virkelig, alle de gange jeg var siddet hjemme og spillet Ed Sheeran – Photograph og Kim Larsen – Kom Igen, med mine venner. Igen en af de ting jeg gjorde før jeg mødte hende. Spillet guitar og sunget med mine venner, sjovt nok kan jeg bare ikke spille andet end sange der kan være relaterede til hende. Sjovt nok er det nu man forstår sangen: let her go, “you see her when you close your eyes, hope you one day will understand why – everything you touch, only dies” jaja selvføgelig.

Kort sagt, jeg føeler mig som et helvede, fordi jeg savner hende og ikke er kommet videre. Og fordi jeg skadet mig selv pga en anden person.

Har du snakket med nogle om det?
Ja lidt forskelligt:
Min mor: forstår ikke en skid, hun bliver ved med at kalde hende alt mulig pis og siger at jeg “bare skal ud og score” men hun ved så ikke at jeg ikke er personen der knalder mine problemer væk.
Min far: han har altid være helt når det kommer til damerne, så han kender ikke så godt til kærestesorg, men han forstår i det mindste at jeg ikke har det godt for tiden

Min bror: siger bare at jeg overreagere og han ved bare alt om det her. Gidder ikke engang prøve, han fatter ingenting, han har ikke engang haft en kæreste siden 4. Så tviler stærkt på at han kommer til at hjælpe mig
Mine venner: ved ikke noget, det har jeg det også bedst med

Hvad vil du have vi skal hjælpe dig med?
Har ikke tænkt på andet end hende i næsten 2 måneder. Jeg vil bare gerne videre. Bortsæt fra jeg ved ikke hvordan, det er min først ulykkelige kærlighed og jeg har zip erfaring. Så hvis i har noget jeg kan gøre så hjælp mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

“We keep this love in a photograph, we made these memories for ourselves. Where our eyes are never closen, hearts are broken and times forever frozen, still.
So you can keep, me, indside the pocket of your ripped, jeans. Hold’in me closer till our eyes, meet. You wont ever be alone
Wait for me to come home”

-V