Brev

mine forældre om kærlighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år.Tak for dit brev. Først vil jeg starte med at sige, at det er fantastisk, at du har fundet dig en sød kæreste. Når jeg læser dit brev, kan jeg virkelig godt forstå, at det er svært, at dine forældre ikke kan acceptere jeres forhold. For noget af det værste er, at man ikke kan være ærlig over for dem, der betyder noget for en (i dit tilfælde dine forældre). Jeg håber, at min svar kan hjælpe dig lidt på vej. Som jeg forstår dit brev, så handler det om, hvordan du fortsat kan være sammen med din kæreste. 1) Du skriver, at dine forældre synes, at I kysser og nusser for meget. Jeg vil give dig fuldstændig ret i, at det er helt normalt, at man viser, at man er glade for hinanden. Jeg ved ikke, om I nusser/kysser på værelset eller om det også sker, når I er sammen med dine forældre? Som forældre kan det være svært at acceptere, at ens ”lille” dreng ikke længere er så lille. Med andre ord kan det altså være lidt ”underligt”, for forældre, at se "deres lille dreng" sammen med en pige. Det er noget, man som forældre skal vænne sig til.. nogle forældre acceptere det hurtigt. Andre skal bruge længe tid. Kan det mon være derfor, at dine forældre synes, at I nusser for meget? Der er stor forskel på, hvor mange "fysiske" kærtegn, man viser i forskellige familier. Det er ikke sikkert, at din mor og far selv er vant til at vise, at de er glade for hinanden? Jeg ved ikke, om det kunne være derfor, men det er en mulighed? Under alle omstændigheder skal dig og din kæreste fortsætte med at kysse og nusse, men måske kan I se, om I kan tage lidt ekstra hensyn til jeres omgivelser? Det kunne være en årsag, men jeg ved det selvfølgelig ikke.. 2) Du skriver også, at de mener, at du skal tænke på din skole – og dermed ikke har tid til en kæreste. Når jeg læser dit brev, kan jeg høre, at I faktisk hjælper hinanden med lektierne, så det er ikke fordi, I har glemt det, der hedder skole. Har du mon fortalt dine forældre, at I laver lektier sammen? For det kan jo være, at de rent faktisk ikke ved det?! Jeg synes i hvert fald, at jeg kan høre på dig, at du godt forstår, at det er vigtigt at tage sin skole seriøs – også selvom man har fundet en sød kæreste.Jeg kan forstå på dit brev, at det hele har resulteret i, at du har ringet og aftalt med din kæreste, at I skal fortsætte som kærester, men at dine forældre ikke skal kende til det. Det er rigtig ærgerligt, at det er kommet dertil.Selvom man "kun" er 15 år, så kan man ikke ”bare” være venner, når man har andre (og gengældte) følelser for en pige. Derfor kan jeg godt forstå, at det er svært at acceptere dine forældres forslag om at vente 3 år, og jeg forstår din bekymring. Det er ikke let at holde et forhold skjult. Du spørger, om jeg har nogle tips til, hvordan man får et forhold til at holde længe. Hertil vil jeg svare, at det allerede lyder til, at I har stor kærlighed til hinanden. Det er det bedste at bygge et forhold på. Men om det holder længe, er altid svært at svare på. Det kræver, at man lytter til hinanden, giver plads til hinandens forskelligheder, men også at man udvikler sig sammen. Og det ved man aldrig! Men det, der på sigt kan skabe udfordringer for jeres forhold er, at I er nødt til at holde det hemmeligt!Derfor synes jeg, at du skal forsøge at tale med dine forældre igen. Jeg tænker, at dine forældre ved hvor vigtig kærlighed i livet er. Så måske skal de forstå, hvor meget hun betyder for dig – og at du mener det alvorligt! Både skolen og kærligheden. Måske kunne du skrive et brev til dine forældre? Det er tit lettere, og med et brev vil dine forældre få hele din historie. Hvis I starter med at snakke sammen, kan det være, at det ender med et skænderi, før du når at fortælle, hvor meget jeres forhold betyder for dig!

Måske kan du overveje om det vil hjælpe at skrive, at skolen er vigtig for jer begge. At du også selv er meget fokuseret på, at bruge tiden på skolen, så dit niveau ikke falder. Det kan være, at du kan komme med et forslag til en plan for tiden til lektie/skolearbejde, og hvornår der er tid til kærligheden. Umiddelbart tænker jeg, at det vil være nemmere, at I får en god aftale om tingene. Det kræver meget mere, både følelsesmæssigt og tidsmæssigt, at I skal holde det hemmeligt.

   
Du kan også vise dem dit brev til brevkassen og mit svar? Det er i hvert fald også en mulighed.. For jeg er slet ikke i tvivl om, at du er meget forelsket i din kæreste. Når jeg læser dit brev, lyder det allermest til, at dine forældre har svært ved at acceptere, at du har en kæreste. Med andre ord, har det altså ikke noget at gøre med netop din kæreste. Jeg håber, du har mod på at tale med dine forældre igen?Jeg ved ikke, om jeg har svaret på det, du havde brug for.. Hvis ikke, er du altid meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111. De bedste tanker fra
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat