Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

min venindes fyr…

heey.

jeg er en pige på 15 år,

jeg har et problem,

jeg er vild med min venindes flirt,

jeg er meget forivret over hvad jeg skal gøre,
der er ingen der ved jeg kan lide ham,
jeg er bange for og sige det til ham og min veninde.

når vi er til fest sammen har vi det så hyggelidt sammen, og vi griner og snakker rigtig meget sammen,

her på det sidste har vi skrevet meget sammen, og jeg kan se på min venide hun ikke syndtes det er sjovt,

jeg kan virklige godt lide ham. men jeg ved heller ikke om jeg skal sige det til ham, for kan ikke rigtig finde ud af om han har det på sammen måde med mig, for min venide og hans forhold er meget mærkeligt,
de kysser kun når de er fulde, og de snakker næsten ikke sammen.

jeg har ikke rigtig nogle og snakke med det om, for alle mine veninder ville blive så sure på mig,

min veninde, har lige selv haft noget men min anden venindens kæreste i mens hun havet noget men ham jeg godt kan lide, og der blev jeg rigtig skuffet og jeg kunne ikke forstå hun gøre det, og alle mine veninder blev sure på hende, så jeg så bange for og sige det til dem og hende og især ham.

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..

hilsen en forvirret pige..

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det er en klog og gylden regel, at man holder fingrene fra sine venners/veninders kærester. Det er yderst sjældent dét værd at score nogen, men til gengæld såre (og måske miste) sin ven/veninde.

Når det er sagt, så skriver du i begyndelsen af dit brev, at ham fyren du godt kan lide, kun er din venindes ”flirt”. Og det er jo noget lidt andet end hvis han var hendes kæreste, synes jeg.

Du fortæller også, at din veninde og fyren kun kysser når de er fulde, næsten aldrig taler sammen og at din veninde tilmed lige har haft gang i noget med en helt anden fyr.

I dit brev lyder det, som om din veninde gerne vil have en kæreste - men ikke er forelsket i ham fyren, og måske ikke engang særlig tæt på ham. Er det sådan du opfatter deres relation?

Du har en god kemi med ham fyren, det tænker jeg i hvert fald når jeg læser dit brev. Men du må gøre op med dig selv, om du virkelig er vild med ham? Mærk efter indeni dig selv. Du må også finde ud af, hvad han føler for dig. Måske er han forelsket i din veninde - måske i dig. Det ved du ikke før du får spurgt ham.

Tal med ham så hurtigt som muligt. Kunne du aftale at mødes med ham, og så spørge ham, hvordan det ser ud fra hans perspektiv? Bagefter ved du hvad der er det rigtige at gøre, tror jeg.

Hvis I finder ud af, at I begge er meget forelskede i hinanden, så synes jeg ikke længere I skal holde jer tilbage fra at lære hinanden bedre at kende. Hvis én af jer er i tvivl, så lad hellere være, indtil I er helt sikre. Det er mest respektfuldt over for din veninde, også at fortælle hende hvordan det står til, så hun ikke føler I går bag ryggen, synes du ikke?

Held og lykke, kærligst BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat