Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

min veninde skriver med min fyr!?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det og jaloux, når din veninde sender hjerter til ham, du er vild med.

Du skriver, at hun godt ved, hvor jaloux og ked af det, du bliver, så jeg gætter på, at du allerede har sagt det til hende? Men det lader til, at hun enten ikke har forstået det, eller at hun ikke respekterer det.

Selv om det måske er svært, fordi du forventer, at din veninde respekterer dig, så tror jeg, at du er nødt til at sige det igen. Fortæl hende (igen), hvor meget den her dreng betyder for dig, og sig til hende, at det gør dig usikker på, hvor du har hende, når hun bruger hjerter osv. Måske siger hun så, at hun slet ikke mener det sådan, men så er det helt ok, at du siger til hende, at det alligevel påvirker dig.

Det kan godt være lidt kompliceret, hvis to veninder er vild med den samme fyr, men du skriver ikke, om din veninde ligefrem er lun på ham også. Hvis hun er, så tror jeg, at I må finde ud af, hvordan I vil gøre - og det kan man næsten kun ved at snakke om det. Nogle veninder har regler for, om man må gå efter en fyr, som ens veninde har sagt, at hun godt kan lide. Selv om det kan virke lidt hårdt at have regler om den slags, så kan det bare hjælpe, når man står i situationen. Kunne det være en ide, at du foreslår hende, at I laver sådan nogle veninde-regler?

Du er også velkommen til at ringe eller skrive til os på 116111 og snakke det lidt mere igennem først.

Kærlig hilsen Børnetelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat