Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min veninde er forelsket i mig

Hej

jeg er en 13 årig pige og min bedste veninde er forelsket i mig.

Jeg er ikke sikker på om jeg også er det i hende og jeg kan egentlig godt lide tanken om hende og mig, men jeg ved ikke rigtigt om jeg føler sådan.

Min venindes forældre har noget i mod homoseksuelle så det er også et stort problem.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, håber i kan hjælpe mig.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige,

Mange tak for dit brev. Det kan være virkelig forvirrende med forelskelse og venner, fordi det kan være svært at adskille de venskabelige følelser fra de romantiske. Så det er godt, at du har skrevet herind.

Du skriver, at du ikke rigtig ved, hvad du føler, og jeg tænker på, om du mon har fortalt din veninde alt dette? Måske I kunne snakke sammen om, hvad det vil sige at være kærester, og hvad det ville betyde for jer? Efter den samtale ville det måske være nemmere for dig at mærke, om det er noget, som du har lyst til.

Hvis du finder ud af, at du ikke vil være kærester, så husk at fortæl din veninde, at du er glad for hende og gerne vil blive ved med at være veninder, men at du altså bare ikke er forelsket. Hvis man får det sagt på en omsorgsfuld måde, kan det måske være nemmere, at bevare jeres gode venskab.

I forhold til din venindes forældre, så tænker jeg, at det bedste du kan gøre, er at være der for hende. Det kan nemlig være utrolig hårdt, hvis ens forældre ikke accepterer den person, man er, så hun kommer sikkert til at have brug for din støtte. Du kan også fortælle hende, at hun kan kigge mere på LGBT Ungdoms hjemmeside, som bl.a. er til homoseksuelle børn og unge: http://lgbtungdom.dk/.

Her kan hun få råd og vejledning af andre, som har været igennem det samme.

Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe. Ellers er både dig og din veninde velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat